Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ransagning af iPhone ved brug af sigtedes fingeraftryk 
22-05-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 14. maj 2018 meddelt både anklagemyndigheden og sigtede tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 7. marts 2018.
Sigtede blev anholdt og sigtet for grov skatte- og momssvig. Efter indbringelsen af sigtede til politigården, ønskede politiet at få adgang til blandt andet sigtedes iPhone, som politiet havde beslaglagt i forbindelse med anholdelsen, hvorfor de bad sigtede om hjælp til at åbne iPhonen med sigtedes fingeraftryk. Idet sigtede gjorde det forkert flere gange, hvilket ifølge politiets opfattelse vanskeliggjorde deres muligheder for at åbne iPhonen, besluttede politiet med magt at presse sigtedes tommelfinger mod iPhonen, således at den blev åbnet.

Sigtede anmodede herefter om, at ransagningen blev indbragt for retten.

Byretten fandt, at sigtede med rimelig grund var mistænkt for grov skatte- og momssvig, og at ransagningen af sigtedes iPhone måtte være af væsentlig betydning for efterforskningen. Endvidere lagde byretten til grund, at der ved forsøg på at udlæse data fra en smartphone uden brug af rette pinkode eller rette fingeraftryk var risiko for, at data kunne gå tabt og ikke kunne genskabes, ligesom fingeraftrykket kun kunne benyttes i et af producenten eller brugeren bestemt tidsinterval, som var ukendt for politiet, hvorfor byretten tiltrådte, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes.

Herefter, og idet brugen af sigtedes fingeraftryk ikke fandtes at være et uforholdsmæssigt indgreb, var betingelserne i retsplejelovens § 796, stk. 3, jf. § 794, stk. 1 og 2, opfyldt.

Sigtede kærede byrettens kendelse til landsretten.

Landsretten godkendte ransagningen, ligesom landsretten fandt, at ransagningens øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle afventes. For så vidt angik spørgsmålet om, hvorvidt politiet havde været beføjet til ved magt at presse sigtedes tommelfinger mod iPhonen for at låse denne op, fandt landsretten, at der var tale om et tvangsindgreb, som måtte sidestilles med legemsbesigtigelse i form af optagelse af fingeraftryk, jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og at politiet, når betingelserne for ransagning var opfyldt, ville kunne foretage indgrebet, såfremt betingelserne i retsplejelovens kapitel 72 tillige var opfyldt, hvilket var tilfældet i denne sag.

Sigtede har søgt om tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelse med henblik på for Højesteret at nedlægge principal påstand om, at politiet ikke gives tilladelse til at ransage sigtedes iPhone ved tvangsmæssigt at placere sigtedes tommelfinger på iPhonens fingeraftrykslæser, og at det ikke tillades politiet at ransage iPhonen på øjemedet, førend sigtede får mulighed for at tale med sin forsvarer. Anklagemyndigheden har søgt om kæretilladelse med henblik på for Højesteret at nedlægge påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse, således at det omhandlede indgreb alene behandles efter reglerne om ransagning efter retsplejelovens kapitel 73.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-25-0077 og 2018-25-0078. Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet ved behandlingen af sagen ikke har taget stilling til spørgsmålet om anklagemyndighedens retlige interesse i kæremålet.
Til top Sidst opdateret: 22-05-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk