Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Rækkevidden af arbejdsgivers instruktionsforpligtelse 
24-05-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 23. maj 2019 meddelt en arbejdsgiver tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 15. marts 2019.
Skadelidte, der på skadestidspunktet havde været ansat i et bijob hos arbejdstageren i 4 uger, var ansat til at rengøre og klargøre pumpeudstyr på en havnekaj samt til at betjene pumpen under losning af fisk fra en kutter, der lå i havnen.

I august 2014, da skadelidte var i færd med at betjene pumpen, hoppede han ned i fiskekutterens lastrum for at redde to nødstedte fiskere. I lastrummet blev skadelidte forgiftet med svovlbrinte og ammoniak, og han lå i lastrummet i ca. en halv time, før han blev reddet ud. Ved ulykken pådrog han sig en alvorlig hjerneskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte ulykken som en arbejdsskade og fastsatte det varige mén til 65 procent og erhvervseventabet til 95 procent.

Skadelidte gjorde endvidere et krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte gældende mod arbejdsgiveren, der imidlertid afviste at være erstatningsansvarlig for den indtrufne skade.

Byretten fandt, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig

Retten lagde til grund, at skadelidte alene var blevet instrueret i betjening af pumpen, og at han ikke var blevet instrueret om, hvilke farer, der kunne være forbundet med at færdes på kutteren. Han var heller ikke blevet pålagt ikke at gå ombord på kutteren.

Retten anførte herefter, at den arbejdsopgave, som skadelidte skulle udføre på kajen, havde en sådan sammenhæng med fiskernes arbejde på båden, at det ikke kunne udelukkes, at der under arbejdets udførelse kunne opstå en situation, hvor det for en pumpemand, herunder skadelidte, ville forekomme naturligt at gå ombord på kutteren. Dette var påregneligt for arbejdsgiveren.

Videre anførte retten, at det påhvilede arbejdsgiveren at instruere arbejdstageren, således at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at arbejdsgiverens instruktionsforpligtelse rakte videre end til den helt konkrete arbejdsopgave med betjening af pumpen på kajsiden. Retten fandt således, at det påhvilede arbejdsgiveren også mere generelt at instruere skadelidte om de risici, der kunne være forbundet med at gå ombord på kutteren. Da skadelidte ikke havde fået en sådan instruktion, fandt retten, at arbejdsgiveren havde handlet ansvarspådragende og derfor var erstatningsansvarlig for følgerne af ulykken. Retten fandt endvidere ikke grundlag for at lade erstatningen nedsætte eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsrettens flertal anførte, at det arbejde, som skadelidte var ansat til at udføre, ikke indebar, at det var nødvendigt for skadelidte at færdes på kutteren. Arbejdsopgaverne på kajen havde imidlertid en sådan tæt sammenhæng med det arbejde, der i forbindelse med losningen blev udført af fiskerne i lasten, at det var påregneligt, at der kunne opstå en situation, hvor det var naturligt for skadelidte at gå ombord på kutteren. Landsrettens flertal fandt herefter, at arbejdsgiveren burde have oplyst skadelidte om farerne ved at bevæge sig ned i lastrummet på en kutter, og at arbejdsgiveren ved ikke at have oplyst herom var erstatningsansvarlig. I lighed med byretten fandt landsrettens flertal, at skadelidte ikke havde udvist egen skyld.

Landsrettens mindretal anførte derimod, at skadelidte i forbindelse med udførelse af de arbejdsopgaver, som han var ansat til at udføre, ikke havde behov for at gå ombord på fiskekutteren, og at arbejdsgiveren ikke havde nogen forpligtelse til at instruere skadelidte om de mange farer, der kunne være forbundet med at færdes på en fiskekutter, herunder ved at gå ned i lastrummet. Landsrettens mindretal fandt herefter, at arbejdsgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende, og at det endvidere var upåregneligt for arbejdsgiveren, at skadelidte forlod sin arbejdsfunktion på kajen, gik ombord på kutteren og kravlede ned i lastrummet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0153.
Til top Sidst opdateret: 24-05-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk