Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Pusher Street 
13-06-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 12. juni 2019 meddelt 10 tiltalte tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 28. marts 2019.
Ved Københavns Byrets dom af 23. marts 2015 blev 16 tiltalte fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, ved som sælgere i en række hashboder på Christiania at have solgt eller medvirket til salg af hashprodukter. Det er den sag, der er kaldt sag nr. 3 i Pusher Street-komplekset.

Under ankesagen kom det i september 2016 frem, at den mødende anklager for landsretten havde givet urigtige oplysninger for landsretten, og ankesagen blev på den baggrund afbrudt. I foråret 2018 bestemte landsretten, at afdelingen og de medvirkende domsmænd var inhabile til at færdigbehandle sagen.

Som følge heraf skal ankesagen behandles forfra i landsretten.

Inden den nye ankesags start var der blandt andet spørgsmål om, hvorvidt byrettens dom skulle ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten på grund af den kontakt, der havde været mellem den mødende anklager i byretten og tre politiagenter, der var vidner i straffesagen.

Landsretten bestemte, at sagen ikke skulle gå om i byretten

Landsretten fandt, at kontakten mellem anklageren og politiagenterne havde haft et omfang og en karakter, der var helt uantagelig for forholdet mellem anklagemyndigheden og vidner i en straffesag. Landsretten henviste herved til, at anklageren i forbindelse med fremsendelse af links til observationsvideoer i visse tilfælde tillige sendte sine bemærkninger til observationerne og i visse tilfælde tillige de konkrete spørgsmål, som hun ville stille i retten samt i enkelte tilfælde hendes opfattelse af svaret på et spørgsmål. Navnlig sendte anklageren inden sagens påbegyndelse i byretten et samlet skema over samtlige observationer med henvisning til observationsvideoer og observationsrapporter og med bemærkninger til de tre politiagenter, mens hun til retten og forsvarerne sendte et skema uden disse bemærkninger. Anklageren holdt samtidig omfanget og karakteren af kontakten med de tre politiagenter hemmelig for retten og forsvarerne, ligesom det blev holdt hemmeligt, at de skemaer, som anklageren havde sendt til de tre politiagenter, indeholdt bemærkninger, der ikke fremgik af de skemaer, som var sendt til retten og forsvarerne. Landsretten fandt, at en sådan fremgangsmåde fra anklagemyndighedens side var kritisabel og i strid med princippet om equality of arms.

Landsretten fandt imidlertid, at der ikke var grundlag for at antage, at den anvendte fremgangsmåde i sig selv havde indebåret risiko for urigtig domfældelse af de tiltalte. Landsretten imødekom på den baggrund ikke de tiltaltes påstand om at ophæve byrettens dom og hjemvise sagen til fornyet behandling byretten uden afhøring af de tre politiagenter. Landsretten lagde herved vægt på, at politiagenterne til Den Uafhængige Politiklagemyndighed alle havde forklaret, at de på intet tidspunkt havde følt sig påvirket til at sige noget bestemt i retten, at det kun i enkelte tilfælde kunne påvises, at politiagenterne havde forklaret i overensstemmelse med det, som anklagemyndigheden på forhånd havde tilkendegivet som sin opfattelse, og at der også lå andre beviser end politiagenternes forklaringer til grund for byrettens dom (dissens).

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0098, 0099, 0100, 0101, 0102, 0104, 0105, 0106, 0107 og 1008.
Til top Sidst opdateret: 13-06-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk