Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Politiets regreskrav mod en voldsdømt efter offererstatningsloven 
11-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 29. august 2019 meddelt en person tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 16. april 2019.

Personen blev ved en ankedom afsagt af Vestre Landsret i 2009 idømt 6 måneders fængsel, hvoraf 3 måneder blev gjort betinget, for at have overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, ved at have tildelt en forurettet et slag i hovedet med ½ l-ølglas med indhold, der knustes ved slaget, hvorved forurettede mistede synet på venstre øje og fik flere flænger i ansigtet. Den forurettede fik i 2011 bortopereret det venstre øje og isat et glasøje. Efter overfaldet i 2009 blev den forurettede udsat for tre andre overfald i 2010, 2011 og 2012.

I 2014 tilkendte Erstatningsnævnet den forurettede som følge af overfaldet i 2009 godtgørelse for varigt mén på 179.850 kr., svarende til en méngrad på 22 %. Det fremgik af Erstatningsnævnets afgørelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) havde vurderet den forurettedes samlede méngrad efter overfaldet i 2009 til 55 %, hvilket bestod af en fysisk méngrad på 35 % og en psykisk méngrad på 20 %, samt at den forurettede i forbindelse med nogle tidligere sager i 2009, 2010 og 2012 havde fået tilkendt godtgørelse for størstedelen af den fysiske méngrad på 33 %. Erstatningsnævnets afgørelse vedrørte således alene de resterende 22 %, der bestod af en fysisk méngrad på 2 % og en psykisk méngrad på 20 %.

Politiet, der havde udbetalt godtgørelse til den forurettede, anlagde i 2015 efter offererstatningslovens § 17 sag mod den voldsdømte med krav om betaling af et regreskrav på 179.850 kr., svarende til de resterende 22 %. Den voldsdømte påstod frifindelse, idet han navnlig gjorde gældende, at der ikke var årsagsforbindelse mellem méngraden på 55 % og skaderne ved volden i 2009, idet den sidste del af méngraden måtte tilskrives de senere overfald.

Byretten tog politiets påstand om regres delvist til følge

Byretten udtalte indledningsvist, at der kræves et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af méngraden og for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgørelse.

Byretten fandt herefter, at der var et sådant tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte den del af Erstatningsnævnets afgørelse, der vedrørte den psykiske méngrad på 20 %. Byretten lagde navnlig vægt på, at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at den forurettedes psykiske gener var en følge af alle fire overfald, som hver især opfyldte betingelserne som udløsende faktor til den forurettedes PTSD-diagnose. Den del af méngraden, der kunne henføres til overfaldet i 2009, fastsatte byretten herefter til halvdelen af den del af méngraden, der vedrørte psykiske lidelser, svarende til 10 %. Byretten fandt herefter samlet, at politiet efter offererstatningslovens § 17 kunne gøre regres mod den voldsdømte for en samlet méngrad på 12 %, svarende til 98.100 kr.

 Landsretten stadfæstede byrettens dom

I landsretten gjorde den voldsdømte som et nyt anbringende gældende, at et eventuelt regreskrav var forældet efter offererstatningslovens § 13, idet den forurettede på et tidligere tidspunkt end efter januar 2013 burde have rejst krav om godtgørelse for psykiske gener. Landsretten fandt, at politiets mulige regreskrav ikke var forældet ved sagens anlæg i 2015, og udtalte endvidere, at der ikke i Erstatningsnævnets afgørelse var henvist til offererstatningslovens § 13, men at nævnet under alle omstændigheder havde haft hjemmel til at behandle forurettedes ansøgning, idet nævnet kunne behandle sene ansøgninger, jf. § 13, stk. 3, in fine.

For så vidt angår spørgsmålet om årsagsforbindelse var landsretten enig med byretten i, at det kunne lægges til grund, at den forurettedes psykiske gener var en følge af alle fire overfald, og at der derfor var grundlag for at tilsidesætte Erstatningsnævnets afgørelse, således at det ikke alene var den voldsdømte, der blev gjort ansvarlig for den samlede psykiske méngrad. Derudover tiltrådte landsretten, at den del af den psykiske méngrad, der relaterede sig til overfaldet i 2009, var fastsat til 10 %.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0247.

Til top Sidst opdateret: 11-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk