Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Parken-sagen 
31-05-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 31. maj 2017 meddelt afslag på ansøgninger om tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 23. marts 2017.
Finanstilsynet indgav ved brev af 17. august 2010 til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet anmeldelse om mulig kursmanipulation foretaget af selskabet i forbindelse med opkøb af egne aktier på Fondsbørsen.

Anklagemyndigheden rejste herefter tiltale mod selskabet, selskabets tidligere direktør, selskabets tidligere bestyrelsesformand, en medarbejder i selskabet, samt en bank og en værdipapirhandler, der havde bistået med købet af egne aktier, for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder og medvirken hertil mv. i forbindelse med selskabets køb af egne aktier på Fondsbørsen fra efteråret 2007 til efteråret 2008.

Byretten frifandt samtlige tiltalte for tiltalen vedrørende handlerne foretaget i perioden fra den 12. november 2007 til den 1. august 2008. For perioden den 13. august 2008 til den 24. oktober 2008 var der rejst tiltale for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder og medvirken hertil mv. i forbindelse med 49 enkeltstående købsordrer afgivet på Fondsbørsen. Byretten fandt selskabet og den tidligere direktør skyldig i kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder vedrørende 32 af disse købsordrer. Byretten fandt det således bevist, at disse købsordrer – der var egnede til at påvirke kursen i en retning, der afveg fra værdien i markedet – var udtryk for urigtige eller vildledende signaler om efterspørgslen efter eller kursen på den pågældende aktie, og sikrede, at kursen på aktien lå på et unormalt eller kunstigt niveau. Den tidligere bestyrelsesformand blev fundet skyldig i kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder for så vidt angik 15 ud af de 32 købsordrer, og medarbejderen blev fundet skyldig i kursmanipulation for så vidt angik 3 ud af de 32 købsordrer. Værdipapirhandleren blev fundet skyldig i medvirken til kursmanipulation vedrørende 3 af købsordrerne, og han blev for så vidt angik 23 købsordrer fundet skyldig i at have tilsidesat sin forpligtelse til at underrette Finanstilsynet om gennemførte købsordrer, der med rimelighed kunne antages at udgøre kursmanipulation. Banken, der var tiltalt i sagen, havde bistået selskabet med handel på Fondsbørsen i en del af den periode, hvor retten ikke fandt, at anklageskriftets tiltale for kursmanipulation var bevist, hvorfor banken blev frifundet.

Selskabet blev herefter idømt en bøde på 1 mio. kr., mens den tidligere direktør blev idømt fængsel i 6 måneder, ligesom der blev foretaget konfiskation af 20.000 kr. Den tidligere bestyrelsesformand blev idømt fængsel i 4 måneder, og medarbejderen i selskabet blev idømt 30 dages betinget fængsel. Værdipapirhandler blev idømt 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 25.000 kr. Direktøren, bestyrelsesformanden og værdipapirhandleren blev alle frifundet for påstandene om rettighedsfrakendelse. Bestyrelsesformanden blev endvidere frifundet for den nedlagte konfiskationspåstand.

Blandt andre selskabet, den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand ankede byrettens dom til landsretten med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden kontraankede byrettens dom med påstand om domfældelse vedrørende yderligere en række af handlerne samt skærpelse.

Landsretten fandt selskabet, selskabets tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand skyldig i kursmanipulation vedrørende handlerne foretaget i perioden fra den 12. november 2007 til den 1. august 2008, dog ikke for så vidt angik handlerne foretaget i perioden fra den 12. november 2007 til den 21. november 2007. For perioden fra den 13. august 2008 til den 24. oktober 2008 fandt landsretten selskabet, selskabets tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand skyldig i kursmanipulation i 38 ud af 49 købsordrer.

Landsretten henviste blandt andet til, at selskabet havde et – om end vekslende – behov for at opkøbe egne aktier til at opfylde en række forpligtelser, herunder opfyldelse af aktieoptionsaftaler indgået med den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand, men også at det indgik som et centralt gennemgående hensyn i selskabets strategi at sikre, at der var likviditet i aktien, samt at kursen på aktien var stabil og kom op på, eller ikke kom under, bestemte niveauer.

Landsretten fandt det således bevist, at selskabet ved sine aktiviteter på Fondsbørsen sikrede, at kursen på aktien lå på et unormalt eller kunstigt niveau i forhold til aktiens værdi i markedet, ligesom aktiviteterne var egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om kursen på aktien. Dette skete blandt andet ved, at selskabet via værdipapirhandlere opkøbte så mange egne aktier på Fondsbørsen, at selskabet opnåede en dominerende stilling på markedet, eller at selskabet via værdipapirhandlere indlagde købsordrer – blandt andet i lukkeauktioner – til bedste udbudskurs og til en højere kurs end den senest opdaterede børskurs.

For så vidt angik den tidligere direktør henviste landsretten til, at han i hele tiltaleperioden varetog opgaven med at købe selskabets egne aktier på Fondsbørsen, at værdipapirhandlerne i henhold til opdrag fra ham direkte indlagde størstedelen af de handelsordrer, der var omfattet af tiltalen, og at han foranledigede eller i hvert fald var klar over selskabets ofte massive tilstedeværelse på Fondsbørsen i forbindelse med køb af egne aktier, og at opkøbet af aktier også skete med henblik på at støtte kursen.

På baggrund heraf fandt landsretten det bevist, at direktøren havde haft forsæt til kursmanipulation og forsøg herpå i forbindelse en lang række handler med egne aktier, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i og ii, jf. stk. 4 (tidligere værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4), jf. straffelovens § 3.

Endvidere fandt landsretten – modsat byretten – at direktøren ved udnyttelse af en aktieoptionsaftale med selskabet, hvormed han den 2. september 2008 købte 5.000 aktier til kurs 761,18 og den 3. september 2008 solgte aktierne til kurs 1.264, som følge af kursmanipulationen opnåede en fortjeneste, der skønsmæssigt kunne fastsættes til 800.000 kr.

Landsretten fandt, at forholdet var omfattet af  straffelovens § 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., jf. § 94, stk. 2, jf. § 93, stk. 6), jf. straffelovens § 3, og henviste til, at forholdet var begået systematisk og i forening med et andet medlem af ledelsen i selskabet over en periode på næsten 1 år navnlig med henblik på løbende at støtte op om kursen, ligesom der var opkøbt et betydeligt antal aktier på Fondsbørsen for et beløb på ikke under 100 mio. kr., og at direktøren personligt havde opnået en betydelig vinding.

For så vidt angik bestyrelsesformanden lagde landsretten, henset til selskabets strategi om køb af egne aktier, bestyrelsesformandens rolle i selskabet og hans tætte samarbejde med direktøren, til grund, at bestyrelsesformanden var bekendt med selskabets store og vedvarende behov for køb af egne aktier og strategien herfor, og at bestyrelsesformanden var bekendt med, at direktøren som led i strategien også varetog hensynet til at støtte op om kursen.

Herefter, og på baggrund af den øvrige bevisførelse fandt landsretten, at bestyrelsesformanden havde haft forsæt til kursmanipulation eller forsøg herpå ved at have besluttet, instrueret og tilskyndet navnlig direktøren til at foretage de købsordrer og handler, hvormed der var begået kursmanipulation, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i og ii, jf. stk. 4 (tidligere værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4), jf. straffelovens § 3.

Endvidere fandt landsretten – modsat byretten – at bestyrelsesformanden i forbindelse med udnyttelse af en aktieoption med selskabet den 30. april 2008 købte 45.000 aktier til en kurs på 948,96 og solgte dem samme dag til en gennemsnitskurs på 1.294,5, hvormed han som følge af kursmanipulationen opnåede en fortjeneste, der skønsmæssigt kunne fastsættes til 9 mio. kr.

Landsretten henførte forholdet under straffelovens § 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., jf. § 94, stk. 2, jf. § 93, stk. 6), jf. straffelovens § 3.

Landsretten idømte herefter direktøren og bestyrelsesformanden hver 1 år og 6 måneders fængsel. Landsretten bemærkede, at idet der ved straffens udmåling var taget hensyn til sagens lange forløb, var der efter sagens karakter og omfang ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget. Vedrørende bestyrelsesformanden bemærkede landsretten yderligere, at sædvanlig straf, trods hans høje alder, ikke kunne anses for unødvendig eller skadelig for ham.

Landsretten fandt endvidere, at der skulle konfiskeres henholdsvis 800.000 kr. og 9 mio. kr. hos direktøren og bestyrelsesformanden, svarende til den skønsmæssige fortjeneste de personligt havde opnået i forbindelse med kursmanipulationen.

Den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret. Nævnet meddelte afslag på ansøgningerne med henvisning til, at betingelserne i retsplejelovens § 932, stk. 1, ikke er opfyldt.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-25-0092 og 2017-25-0093.
Til top Sidst opdateret: 31-05-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk