Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1 - nu § 233, stk. 2, 2. pkt. - ved at fungere som "telefonpiger" for prostituerede 
03-10-2013 

 
Procesbevillingsnævnet har den 30. september 2013 meddelt syv tiltalte tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 28. maj 2013. De tiltalte blev i såvel by- som landsret frifundet for en principal tiltale om medvirken til rufferi efter straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, men de blev fundet skyldige i overtrædelse af den dagældende § 229, stk. 1, i straffeloven, der pr. 1. juli 2013 i moderniseret sproglig form er videreført i straffelovens § 233, stk. 2, 2. pkt., om straf til den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnyttede en andens erhverv ved kønslig usædelighed. Byretten fandt, at de tiltalte ved varetagelsen af hvervet som telefonpiger for prostituerede havde optrådt som mellemmænd og derved for vindings skyld fremmet kønslig usædelighed, idet de modtog betaling for hvervet. Byretten fandt ikke, at der var grundlag for at anse bestemmelsen for uanvendelig i forhold til de tiltalte ud fra et synspunkt om materiel atypicitet, ligesom det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det i en betænkning fra 1955 er anført, at bestemmelsen er rettet mod prostitutionens bagmænd. Et flertal på fem voterende i landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten havde anført, at forholdet var henført under straffelovens § 229, stk. 1, idet de tiltalte ved deres virke som telefonpiger i den konkrete bordelvirksomhed ved formidling af kontakt mellem kunderne og de prostituerede samt ved indkassering af penge m.v. for vindings skyld havde optrådt som mellemmænd og herved havde fremmet kønslig usædelighed. Én voterende fandt ikke, at der var grundlag for domfældelse efter straffelovens § 229, stk. 1, henset til, at bestemmelsen ifølge forarbejderne er vendt mod prostitutionens bagmænd, samt at det alene kunne anses for bevist, at de tiltalte som telefonpiger havde haft en forholdsvis passiv rolle i forbindelse med udøvelsen af prostitutionsvirksomheden i bordellet. Landsretten idømte alle de 7 tiltalte en betinget dom uden straffastsættelse.

Sagerne er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 2013-25-0116, 2013-25-0117, 2013-25-0118 og 2013-25-0119.
Til top Sidst opdateret: 03-10-2013 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk