Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ophævelse af en offentligt pålagt parkeringsafgift på et sted med tidsbegrænset parkering 
31-08-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 30. august 2018 meddelt en kommune tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 22. juni 2018.
Kommunen pålagde i september 2017 en parkant en parkeringsafgift på Nikolaj Plads i København. Der var på stedet på tidspunktet for parkeringsafgiftens pålæggelse opsat skilte, hvoraf fremgik, at der var tidsbegrænset parkering på 1 time mellem kl. 08:00 og kl. 15:00. Af en undertavle fremgik, at øvrig tid var P-betalingszone. Parkantens p-skive var indstillet til kl. 12:30 og parkanten havde endvidere købt en elektronisk parkeringsbillet gældende i tidsrummet fra kl. 13.30 til kl. 13.59. Parkeringsafgiften blev pålagt kl. 13.49 med den begrundelse, at parkeringen var sket i strid med tidsbegrænsningen på stedet eller med en urigtig indstillet p-skive.

Parkanten klagede over parkeringsafgiften til kommunen med henvisning til, at han havde betalt for parkeringen. Kommunen fastholdt parkeringsafgiften og sagen blev herefter indbragt for fogedretten.

Fogedretten ophævede parkeringsafgiften

Fogedretten fandt, at parkanten på baggrund af parkeringsbilletten, som var gyldig fra kl. 13.30 til kl. 13.59, havde dokumenteret parkeringens begyndelse, som påkrævet i bekendtgørelse om parkeringsskiver § 3, stk. 1, og at parkanten derfor havde parkeret i overensstemmelse med tidsbegrænsningen på stedet. Fogedretten fandt herefter ikke, at parkanten uanset at han ikke havde indstillet sin parkeringsskive, havde overtrådt bekendtgørelsens § 3, stk. 1, idet parkanten på anden vis havde dokumenteret parkeringens begyndelsestidspunkt. Fogedretten udtalte i den forbindelse, at manglende indstilling af p-skiven ikke i sig selv kunne føre til, at der skulle betales en parkeringsafgift, hvis det kunne godtgøres, at der i øvrigt ikke var parkeret i strid med gældende parkeringsregler. 

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse

Landsretten fandt, at parkanten ved køb af den elektroniske parkeringsbillet havde angivet parkeringens begyndelsestidspunkt i overensstemmelse med færdselslovens § 93, stk. 1, og bekendtgørelse om parkeringsskiver § 3, stk. 1. Landsretten lagde navnlig vægt på, at nyaffattelsen af færdselslovens § 93 understøttede den retstilstand, som blev fastlagt i Østre Landsrets kendelse af 9. marts 2017 i sagen B-1638-16, vedrørende fortolkning af bekendtgørelse om parkeringsskiver § 1, og fandt i den forbindelse, at bestemmelsen i færdselslovens § 93, stk. 1, måtte forstås således, at der på steder med tidsbegrænset parkering ikke kan stilles krav om anvendelse af parkeringsskive, hvis parkeringstidspunktet på anden måde er angivet af parkanten, f.eks. ved køb af en parkeringsbillet eller benyttelse af en elektronisk løsning til betaling for parkering.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0362.
Til top Sidst opdateret: 31-08-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk