Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Om tiltalerejsning inden for en af retten fastsat frist 
24-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 16. september 2019 meddelt en tiltalt tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 23. maj 2019.
En mand blev den 10. maj 2016 fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 299 a om blandt andet ulovlig erhvervelse af erhvervshemmeligheder.

Manden blev den 13. maj 2016 på ny fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev afsagt kendelse om, at han skulle varetægtsfængsles. Efter afhøring hos politiet den 14. juni 2016 blev manden løsladt.

Anklagemyndigheden oplyste i et brev af 27. juni 2018 manden om, at tiltalespørgsmålet kunne forventes afgjort ultimo 2018.

I et retsmøde den 15. august 2019 anmodede mandens forsvarer om, at der i medfør af retsplejelovens § 718 b, stk. 2, blev fastsat en frist for anklagemyndighedens stillingtagen til spørgsmålet om tiltalerejsning. Ved kendelse af 22. august 2018 fastsatte retten en frist på 6 måneder.

Ved anklageskrift af 21. februar 2019 – dagen før udløbet af 6-måneders fristen – rejste anklagemyndigheden tiltale mod manden for overtrædelse af straffelovens § 299 a.

Anklageskriftet blev modtaget i retten samme dag. Dagen efter sendte anklagemyndigheden anklageskriftet med almindelig post til forsvareren, der modtog anklageskriftet den 25. februar 2019. Anklageskriftet blev i oversættelse til tysk sendt med almindelig post til den tiltalte den 26. februar 2019, og den tiltalte modtog anklageskriftet den 5. marts 2019.

Byretten og landsretten fandt, at sagen mod den tiltalte kunne fremmes

For byretten angik sagen spørgsmålet om, hvorvidt anklagemyndigheden havde opgivet påtale, herunder om fristen for anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet var overholdt.

Den tiltalte påstod sagen afvist og gjorde overordnet gældende, at der var sket påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 718 b, stk. 2, idet den tiltalte ikke havde fået underretning om udfaldet af spørgsmålet om tiltalerejsning inden udløbet af den frist, retten havde fastsat, og idet hverken den tiltalte eller forsvareren havde modtaget anklageskriftet straks efter anklagemyndighedens indledning af sagen ved retten, jf. retsplejelovens § 835, stk. 2 og 3.

Anklagemyndigheden påstod sagen fremmet under henvisning til, at afgørelsen om tiltalerejsning blev truffet ved indlevering af anklageskriftet for retten og således inden for den af retten fastsatte frist. Anklagemyndigheden gjorde endvidere gældende, at en eventuel overskridelse af fristerne i retsplejelovens § 835, stk. 2 og 3, ikke kan tillægges påtaleopgivelsesvirkning efter retsplejelovens § 718 b, stk. 2.

Byretten bestemte, at sagen mod den tiltalte kunne fremmes ved retten.

Byretten fandt således, at påtale mod den tiltalte ikke kunne anses for opgivet, idet anklagemyndigheden traf afgørelse om tiltalespørgsmålet ved indlevering af anklageskriftet til retten, og dermed inden for den frist, der var fastsat ved rettens kendelse. Den omstændighed, at der ikke inden fristen var sket underretning af den tiltalte om afgørelsen, fandtes ikke at være en betingelse for fristafbrydelse.

Endelig fandt byretten ikke holdepunkter for, at en eventuel tilsidesættelse af kravet om, at underretning efter retsplejelovens § 835, stk. 2 og 3, skal ske straks, kan tillægges betydning ved stillingtagen til, om en frist fastsat af retten i medfør af retsplejelovens § 718 b, stk. 2, kan anses for overholdt.

Den tiltalte kærede byrettens kendelse til landsretten med påstand om afvisning.

Landsretten erklærede sig enig i byrettens resultat og begrundelse herfor og stadfæstede byrettens kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0184.
Til top Sidst opdateret: 24-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk