Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Om tilladelse til vidneafhøring af socialrådgiver i straffesag 
26-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 12. september 2019 meddelt en tiltalt tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 24. maj 2019.
En kommune anmeldte i november 2018 en række forhold om kvalificeret vold begået af en mand mod sine fem børn i alderen 5 til 19 år.

I december 2018 blev der foretaget videoafhøring af de fire mindreårige børn. De to yngste børn forklarede blandt andet, at deres far slog alle børnene med hænderne og med et bælte, mens de to ældste børn blandt andet forklarede, at de ikke selv blev slået, og at de ikke vidste, om deres søskende blev slået. De afviste dog ikke direkte, at der blev begået vold i hjemmet.

En socialrådgiver i kommunen, som fra et monitorrum havde overværet børnenes forklaring, foretog senere samme dag et hjemmebesøg hos familien og havde i den forbindelse en samtale med børnenes far. Af socialrådgiverens referat af samtalen fremgår det blandt andet, at børnenes far blev oplyst om, at børnene samme dag havde været til afhøring på grund af mistanke om vold i hjemmet. Det fremgår endvidere, at børnenes far uden videre erkendte vold mod børnene i et vist omfang, og at han tilkendegav, at han ville blive ved med det.

Manden blev sigtet i sagen i marts 2019, og der blev rejst tiltale mod ham i april.

Under byretssagen anmodede anklagemyndigheden retten om tilladelse til at føre socialrådgiveren som vidne under hovedforhandlingen med henblik på at afgive forklaring om oplysningerne, der var kommet frem under hjemmebesøget.

Forsvareren protesterede mod førelsen af socialrådgiveren som vidne og gjorde overordnet gældende, at socialrådgiverens samtale med den tiltalte, som fandt sted i umiddelbar forlængelse af, at socialrådgiveren havde overværet videoafhøringen af børnene, havde karakter af en art afhøring på et tidspunkt, hvor den tiltalte endnu ikke var sigtet i sagen, og hvor han derfor ikke var gjort bekendt med sine rettigheder, herunder at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Byretten nægtede anklagemyndigheden at føre vidnet

Byretten lagde indledningsvis til grund, at anklagemyndighedens afhøringstema angik, hvad den tiltalte havde udtalt under hjemmebesøget i anledning af, at han blev foreholdt oplysningerne om, at nogle af hans børn havde forklaret om vold i hjemmet.

Da den tiltalte ikke på tidspunktet for hjemmebesøget var sigtet og dermed ikke var blevet gjort bekendt med sine rettigheder, og da socialrådgiveren havde overværet videoafhøringen af børnene, fandt byretten, at retssikkerhedsmæssige hensyn talte imod at lade anklagemyndigheden føre socialrådgiveren som vidne.

Landsretten hjemviste spørgsmålet om vidneafhøring til byretten

Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til landsretten.

Landsretten lagde til grund, at samtalen mellem socialrådgiveren og den tiltalte og socialrådgiverens referat af samtalen havde været som led i arbejdet som socialrådgiver i forvaltningen. Oplysningerne var derimod ikke indhentet til brug for straffesagen og havde derfor ikke karakter af ulovligt tilvejebragte beviser, som af den grund kunne afvises.

Landsretten hjemviste herefter spørgsmålet om vidneafhøring og om fremlæggelse af referatet som bevis i straffesagen til afgørelse af byretten efter retsplejelovens § 170, stk. 3.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0192.
Til top Sidst opdateret: 26-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk