Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Om produktansvar for en personskade 
25-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 23. september 2019 meddelt en dreng tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 12. juni 2019.

En knap 2-årig dreng kom til skade i venteværelset på børneonkologisk ambulatorium på Rigshospitalet, da et bord, der har været designet og produceret siden 1962, væltede ned over hans højre hånd og ramte 4. og 5. yderste finger, hvilket havde til følge, at det yderste stykke af lillefingeren på højre hånd måtte amputeres. Bordet væltede, da drengen nærmest hang i luften med begge fødder løftet fra gulvet, mens han havde fat i bordkanten med højre hånd.

Drengens forældre rettede henvendelse til producenten af bordet med anmodning om anerkendelse af erstatningsansvar for drengens skade. Da producenten ikke ville anerkende ansvar, anmodede forældrene om isoleret bevisoptagelse ved byretten, i hvilken forbindelse der blev udarbejdet en skønserklæring.

I skønserklæringen konkluderede skønsmanden blandt andet, at bordet måtte anses for harmløst og ufarligt ved normal brug henset til dets størrelse og vægt. Skønsmanden konkluderede samtidig, at det var muligt for et barn på cirka 12 kg. (som drengen vejede på skadestidspunktet) at vælte bordet ved at læne sig inde over det som sket, idet bordet ikke opfyldte stabilitetskravene ved lodret belastning i den på skadestidspunktet gældende Danske Standard EN 15372:2008 for krav til stabilitet, styrke og holdbarhed ved almindelig brug.

Da producenten efter fremkomsten af skønserklæringen fortsat ikke ville anerkende ansvar, anlagde drengens forældre sag mod producenten ved byretten med påstand om anerkendelse af ansvar samt godtgørelse for svie og smerte.

Byretten pålagde producenten ansvar

Byretten lagde til grund, at bordet ikke opfyldte de på skadestidspunktet gældende stabilitetskrav, og at der ikke var grundlag for at antage, at forældrene ikke havde iagttaget deres tilsynspligt eller kunne have afværget uheldet.

På det grundlag fandt byretten det bevist, at bordet ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne forventes, og at bordet dermed led en defekt efter produktansvarslovens § 5. Byretten udtalte endvidere, at brugen af bordet i et venteværelse for børn på et hospital lå inden for den anvendelse af produktet, som med rimelighed kunne forventes, at der ikke forelå oplysninger om, at bordet var markedsført udelukkende til hjemligt brug, og at den oplyste brug af bordet i venteværelset i øvrigt ikke adskilte sig væsentligt fra hjemligt brug.

Byretten pålagde herefter producenten erstatningsansvar for den personskade, som drengen havde pådraget sig.

Landsretten frifandt producenten

Med Procesbevillingsnævnets tilladelse ankede producenten byrettens dom til landsretten med påstand om frifindelse.

Landsretten fandt, henset til bordets karakter, udformning og almindelige anvendelse, at det ikke med rimelighed kunne forventes, at bordet kunne anvendes på den anførte måde uden fare for, at bordet ville vælte med den deraf følgende risiko for personskade. Den konkrete anvendelse af bordet måtte på den baggrund anses for ufornuftig i produktansvarslovens forstand, og bordet fandtes derfor ikke at være defekt. Det kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at bordet ikke levede op til de krav til stabilitet, der var fastsat i de frivillige danske standarder på skadestidspunktet.

Landsretten frifandt herefter producenten for ansvar.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0339.

Til top Sidst opdateret: 25-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk