Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Om aftale var stridende med lov og ærbarhed 
20-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 17. september 2019 meddelt et bageri begrænset tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 23. maj 2019.
I 2014 indgik et bageri aftale med et firma om etablering af et nyt bageri og butik, herunder aftale om installation af et køleanlæg. Firmaet krævede efter etableringen af bageriet betaling for det udførte arbejde svarende til ca. 900.000 kr.

Herefter opstod der mellem parterne uenighed om, hvorvidt der mellem parterne var aftalt en fast pris, eller om der var tale om regningsarbejde. Der opstod herudover uenighed om, hvorvidt det udførte arbejde var mangelfuldt, og om firmaet havde haft lovpligtige autorisationer, da køleanlægget blev installeret.

Byretten fandt at det udførte arbejde ikke var mangelfuldt, og at der ikke iøvrigt var grundlag for, at der ikke skulle ske betaling for det udførte arbejde.

Der blev under sagen i byretten foretaget syn og skøn.

Under hovedforhandlingen gjorde bageriet gældende, at parternes aftale var ugyldig som stridende mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2.

Byretten lagde vægt på, at det ikke var bevidst, at det fakturerede beløb var urimeligt, eller at der af andre grunde ikke skulle ske betaling. Byretten lagde i den forbindelse vægt på, at det efter skønsmandens forklaring i retten kunne lægges til grund, at det udførte arbejde ikke var mangelfuldt, og at firmaets ansatte var certificerede kølemontører, og at installationerne var lovlige.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Under sagens forberedelse for landsretten blev firmaet tildelt et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, idet firmaet ikke havde lovpligtig tilladelse til at udføre det pågældende arbejde i henhold til bekendtgørelse om trykbærende udstyr.

Under sagens forberedelse for landsretten udtalte skønsmanden, at han ikke havde været opmærksom på, at firmaet ikke var godkendt som sagkyndig virksomhed i henhold til bekendtgørelse om trykbærende udstyr.

Landsretten stadfæstede med samme begrundelse som byretten, at det udførte arbejde ikke var mangelfuldt, og at det fakturerede beløb ikke var urimeligt.

Landsretten fandt desuden, at firmaet på tidspunktet for arbejdsudførelse ikke havde haft de nødvendige tilladelser, idet firmaet ikke var ISO-godkendt, og at firmaet derfor ikke opfyldte betingelserne i § 33 i bekendtgørelse om trykbærende udstyr for at være en sagkyndig virksomhed.

Landsretten anførte herefter, at bestemmelsen i § 33 i bekendtgørelse om trykbærende udstyr er strafbelagt, og at bekendtgørelses formål er at varetage offentligretlige hensyn. På denne baggrund fandt landsretten, at der allerede derfor ikke var grundlag for at anse parternes aftale som stridende mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2.

Procesbevillingsnævnet meddelte bageriet begrænset tilladelse til anke til Højesteret af landsrettens dom vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt parternes aftale var stridende mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0276.
Til top Sidst opdateret: 20-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk