Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Om Jernbanenævnets hjemmel til at træffe afgørelser 
09-10-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 8. oktober 2019 meddelt Jernbanenævnet tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 11. juli 2019.
I juni 2017 fremsendte Jernbanenævnet en vejledende udtalelse, hvorefter et jernbaneselskab, der var terminalforvalter af to såkaldte kombiterminaler, skulle ændre sine forretningsbetingelser, blandt andet således at det fremgik, at en jernbanevirksomhed inde på kombiterminalernes område er berettiget til på egen hånd at foretage håndtering af egne togs ”almindelige funktioner”, herunder rangering, i det omfang terminalforvalteren ikke selv er til stede og kan tilbyde at udføre den pågældende ydelse mod betaling af sædvanlig takst.

Jernbaneselskabet gjorde indsigelser mod Jernbanenævnets krav om ændringer af forretningsbetingelserne.

I oktober 2017 meddelte Jernbanenævnet et påbud til jernbaneselskabet om at ændre forretningsbetingelserne, ligesom Jernbanenævnet varslede pålæggelse af tvangsbøder, såfremt påbuddet ikke blev efterlevet. I januar 2018 meddelte Jernbanenævnet et supplerende påbud og varsel om tvangsbøder til jernbaneselskabet, som efterfølgende lagde sag an mod Jernbanenævnet om gyldigheden af de meddelte påbud.

Byretten frifandt Jernbanenævnet

Byretten anførte blandt andet, at det af forarbejderne til jernbaneloven fremgår, at jernbanevirksomhederne skal gives adgang til i nødvendigt omfang at kunne håndtere togets almindelige funktioner, og at dette f.eks. gælder køleanlæg og klargøring af tog, henstilling af tog i ledige perioder m.v.

Videre anførte byretten, at Jernbanenævnet i sin fortolkning havde lagt til grund, at ”rangering” kunne rummes inden for begrebet ”almindelige funktioner”. Jernbanenævnet er et fagkyndigt nævn, der repræsenterer både jernbanefaglig ekspertise og konkurrence- og forbrugerretlig ekspertise. Henset dertil var det byrettens opfattelse, at Jernbanenævnet havde haft materiel lovhjemmel til at foretage fortolkningen af begrebet ”almindelige funktioner”, og at fortolkningen lå inden for Jernbanenævnets opgave med at sikre effektiv forvaltning af jernbanestrukturen.

Byretten fandt herefter, at Jernbanenævnets påbud var gyldige, hvorfor Jernbanenævnet blev frifundet.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten anførte, at jernbaneloven ikke indeholder en sikker og udtrykkelig hjemmel til, at Jernbanenævnet kan træffe afgørelser som led i dets tilsynsvirksomhed. Videre anførte landsretten, at det af forarbejderne til jernbanelovens § 103 derimod fremgår, at Jernbanenævnet på eget initiativ eller efter klage skal foretage forskellige undersøgelser på jernbaneområdet, og at tilsynsforpligtelsen indebærer, at Jernbanenævnet kan afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets retsopfattelse, og samtidig foreholde den forpligtede, hvad denne efter Jernbanenævnets opfattelse har pligt til at gøre.

Landsretten fandt herefter, at der hverken efter de af Jernbanenævnet påberåbte bestemmelsers ordlyd eller forarbejder var holdepunkter for, at Jernbanenævnet havde hjemmel til at træffe afgørelse som sket, eller at den i direktiv 2012/34/EU, artikel 56, stk. 9, forudsatte afgørelseskompetence skulle være implementeret ved bestemmelserne.

Da Jernbanenævnets påbud efter det anførte ikke havde hjemmel i de angivne bestemmelser, fandt landsretten, at påbuddene var ugyldige.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0386. 
Til top Sidst opdateret: 09-10-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk