Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Nægtelse af stadfæstelse af rekonstruktionsforslag i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5. 
14-11-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 9. november 2017 meddelt en personlig skyldner tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 27. september 2017.
I årene omkring finanskrisen beskæftigede skyldneren sig med køb, salg, og projektudvikling af ejendomme. Ejendommene og projekterne blev drevet i selskabsform, men skyldneren kautionerede personligt for lånene. I forbindelse med finanskrisen kunne selskaberne ikke honorere deres forpligtelser, og som følge heraf blev aktiverne og kautionerne realiseret. Skyldneren blev erklæret personligt konkurs i 2009 på baggrund af en kreditors konkursbegæring, og konkursboet blev afsluttet i 2012.

Skyldneren blev i januar 2017 taget under rekonstruktionsbehandling ved Sø- og Handelsrettens Skifteret på baggrund af en egenbegæring om rekonstruktion. Det af rekonstruktøren udarbejde rekonstruktionsforslag blev vedtaget på et møde i skifteretten, da et flertal af de fordringshavere, der var repræsenteret på mødet og deltog i afstemningen, ikke stemte imod. To af skyldnerens kreditorer, som havde stemt imod forslaget, nedlagde herefter på samme møde påstand om, at skifteretten skulle nægte at stadfæste det vedtagne rekonstruktionsforslag efter konkurslovens § 13 e, stk. 3, og stk. 5.

Skifteretten stadfæstede det vedtagne rekonstruktionsforslag

Skifteretten fandt for så vidt angik konkurslovens § 13 e, stk. 3, nr. 1, at der ikke var sket fejl i fremgangsmåden under behandlingen af forslaget, og at der ikke var ufuldstændighed i oplysningerne, der måtte antages at have haft væsentlig betydning for stemmeafgivningen. For så vidt angik konkurslovens § 13 e, stk. 3, nr. 3, fandt skifteretten, at der ikke var grundlag for at konstatere, at skyldneren havde tilsagt nogen kreditorer fordele uden for rekonstruktionen. For så vidt angik konkurslovens § 13 e, stk. 5, fandt skifteretten endelig, at der heller ikke var grundlag for at konstatere, at forslaget stod i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Skifteretten lagde herved vægt på oplysningerne om skyldnerens økonomiske forhold, herunder skyldnerens indtægt, samt at dividenden i tilfælde af konkurs var anslået af rekonstruktøren og tillidsmanden til at udgøre 0. Skifteretten bemærkede endvidere, at reglerne for gældssanering eller principperne herfor ikke finder anvendelse i rekonstruktion. De to kreditorer kærede herefter skifterettens kendelse til landsretten.

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Landsretten ændrede skifterettens kendelse, idet landsretten fandt, at vilkårene i rekonstruktionsforslaget stod i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Landsretten nægtede således rekonstruktionsforslaget stadfæstet i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at skyldneren blev erklæret personligt konkurs i 2009, og at de under rekonstruktionsbehandlingen rejste krav hovedsageligt vedrørte denne konkurs. Landsretten udtalte desuden, at formålet med de indførte regler om rekonstruktion, og de forskellige regler, der blev gennemført og ændret i forbindelse med rekonstruktionsinstituttet, måtte inddrages i vurderingen af, i hvilke tilfælde en stadfæstelse af et vedtaget rekonstruktionsforslag bør nægtes i medfør af konkurslovens § 13 e, stk. 5. I den forbindelse udtalte landsretten blandt andet med henvisning til betænkning nr. 1512 fra 2009, at det overordnede hensyn bag reglerne om rekonstruktion er varetagelsen af fordringshavernes fælles interesser med et fortsat rimeligt hensyn til skyldneren, men at det ikke er et selvstændigt mål at forbedre skyldnerens retstilling.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0511.
Til top Sidst opdateret: 14-11-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk