Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Modregning med forældet fordring i en valutaswapsag 
11-12-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 8. december 2017 meddelt en bank tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 22. august 2017.
Sagen angik det økonomiske opgør efter lukningen af en valutaswapaftale, som låntageren indgik med en bank i 2008, og som i 2011 blev lukket og indfriet med et tab for låntageren på ca. 7,1 mio. kr. Tabet blev først trukket på låntagerens kassekredit, og denne blev senere indfriet ved indgåelse af en erhvervslåneaftale.

Låntageren anlagde i 2014 sag mod banken bl.a. med påstand om renteswapaftalens ugyldighed og erstatning som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med indgåelse af aftalen.

Banken nedlagde påstand om frifindelse, idet banken under sagen gjorde gældende, at låntagerens ugyldighedsindsigelser og erstatningskrav var bortfaldet ved passivitet og/eller forældelse.

Over for bankens anbringender om forældelse gjorde låntageren bl.a. gældende, at han under alle omstændigheder var berettiget til at modregne bankens tilbagebetalingskrav efter tabet på valutaswappen med sit påståede erstatningskrav efter forældelseslovens § 24.

Byretten frifandt banken

Byretten frifandt banken, idet byretten fandt, at låntagerens indsigelser om aftalens ugyldighed var bortfaldet ved passivitet, at et eventuelt erstatningskrav var forældet, og at låntageren var afskåret fra modregning efter forældelseslovens § 24. I relation til spørgsmålet om modregning lagde byretten vægt på, at låntageren ikke nærmere havde konkretiseret og/eller dokumenteret konneksiteten mellem et eventuelt erstatningskrav og den af låntager påberåbte tilbagebetalingsforpligtelse i henhold til det underliggende låneforhold.

Landsretten ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling

For landsretten angik sagen udelukkende forældelses- og passivitetsspørgsmålet, idet dette efter bankens begæring blev udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og stk. 2.

Landsretten fandt, at låntagerens indsigelser om aftalens ugyldighed var bortfaldet ved passivitet, at et eventuelt erstatningskrav ikke kunne anses for bortfaldet ved passivitet, men at et eventuelt erstatningskrav var forældet. Landsretten fandt dog – modsat byretten – at låntageren ikke var afskåret fra at modregne bankens krav om betaling af den negative markedsværdi på valutaswappen med et eventuelt erstatningskrav for mangelfuld rådgivning, idet kravene udsprang af samme retsforhold, og idet bankens krav var stiftet, inden forældelse af et eventuelt erstatningskrav indtrådte.

Landsretten anførte i den forbindelse, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at der mellem banken og låntageren blev oprettet en særskilt låneaftale vedrørende betaling af den negative markedsværdi.

På den baggrund ophævede landsretten byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling af spørgsmålet om, hvorvidt låntageren havde et erstatningskrav på grundlag af mangelfuld rådgivning.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0458.
Til top Sidst opdateret: 11-12-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk