Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Midler stammende fra huslejeindbetalinger til en boligorganisations afdelinger indgik i boligorganisationens konkursmasse 
07-09-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 5. september 2016 meddelt en kommune tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 1. april 2016.

I 2011 blev kommunen opmærksom på, at en boligorganisation i kommunen havde økonomiske problemer. Som følge heraf traf byrådet beslutning om at afsætte den øverste myndighed og organisationsbestyrelsen i boligforeningen og i stedet indsætte en midlertidig forretningsfører.  

Der blev herefter iværksat et større udredningsarbejde, der involverede den midlertidige forretningsfører samt revisor og advokat, med henblik på at undersøge samtlige økonomiske forhold i boligforeningen. Kommunen påtog sig i den forbindelse en kautionsforpligtelse for honorarerne til den eksterne bistand i forbindelse med udredningsarbejdet.

Efter at udredningsarbejdet var blevet udført, blev honorarerne til den eksterne bistand udbetalt fra en konto, der var oprettet i boligforeningens navn. Midlerne på kontoen bestod udelukkende af huslejeindbetalinger fra lejerne i afdelingerne under boligforeningen.

Boligorganisationen blev kort tid herefter erklæret konkurs. 

Konkursboet anlagde herefter sag mod kommunen med påstand om, at kommunen skulle tilpligtes at betale konkursboet et beløb svarende til de erlagte honorarer. Konkursboet gjorde til støtte for påstanden gældende, at de erlagte betalinger var omstødelige efter konkurslovens § 67 og § 74, og at kommunen som selvskyldnerkautionist skulle erstatte det tab, som konkursboet havde lidt ved, at boligforeningen havde betalt honorarerne, jf. konkurslovens § 80. 

Byretten dømte kommunen i overensstemmelse med den nedlagte påstand

Byretten fandt, at midlerne på kontoen var en del af konkursmassen i medfør af konkurslovens § 32, idet kontoen var oprettet i boligforeningens navn, og idet boligforeningen frit kunne disponere over kontoen. Byretten fandt endvidere, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 og § 74 var opfyldt, og at det samme gjaldt betingelserne for at kræve tabet erstattet af kommunen som selvskyldnerkautionist efter konkurslovens § 80.

Byretten gav på denne baggrund konkursboet medhold i den nedlagte påstand.

Landsrettens flertal stadfæstede byrettens dom

Kommunen ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse. 

Landsrettens flertal fandt, at midlerne på kontoen indgik i konkursmassen, idet midlerne ikke kunne anses for at være individualiseret på en sådan måde, at boligorganisationens afdelinger havde opnået separatiststatus over midlerne. Herefter fandt flertallet, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens §§ 67 og 74 var opfyldt, ligesom kravet kunne rettes mod kommunen efter konkurslovens § 80. 

Landsrettens mindretal fandt, at midlerne på kontoen var tilstrækkeligt separerede fra boligorganisationens midler, og at midlerne således ikke kunne indgå i konkursmassen. Mindretallet stemte herefter for, at tage kommunens påstand om frifindelse til følge. 

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0232.

 

 

Til top Sidst opdateret: 07-09-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk