Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Menneskehandel ved udnyttelse af personers identitet til strafbare handlinger 
17-03-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 16. marts 2017 meddelt tre tiltalte begrænset tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 7. december 2016.

 Tilladelsen er begrænset til at angå spørgsmålet om, hvorvidt de tiltalte med rette er dømt for menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 3 og 4, samt den samlede sanktionsfastsættelse. 

Sagen udsprang af en større politiefterforskning af en kriminel organisation, der rekrutterede rumænske statsborgere til Danmark med det formål af begå organiseret kriminalitet. De rumænske statsborgere blev transporteret til Danmark af organisationens bagmænd, hvorefter bagmændene – uden de rumænske statsborgeres viden herom – begik omfattende bedragerier ved udnyttelse af rumænernes identitet. Endvidere blev de rumænske statsborgere ved anvendelse af trusler udnyttet til at begå strafbare handlinger i form af tyverier. 

Byretten dømte de tiltalte for menneskehandel

De tiltalte blev i byretten bl.a. dømt for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5, over for tre personer. Byretten fandt det bevist, at de tiltalte havde begået bedrageri og databedrageri ved at udnytte de tre rumænske statsborgere til strafbare handlinger, ligesom byretten fandt de øvrige betingelser for domfældelse efter bestemmelsen for opfyldt.

Herudover blev to af de tiltalte dømt for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 3, over for to personer ved at have anvendt vold og trusler med henblik på udnyttelse af de pågældende til at begå tyverier.

De tiltalte blev af byretten idømt fængselsstraffe på henholdsvis 3 år, 2 år og 3 måneder og 2 år, ligesom samtlige tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Landsretten var enig med byretten i, at de tiltalte skulle dømmes for menneskehandel 

Landsretten fandt, at også udnyttelse af personers identitet må anses for omfattet af straffelovens § 262 a, stk. 1, således at det ikke er en forudsætning for domfældelse, at den udnyttede person fysisk har deltaget i udførelsen af de strafbare handlinger eller har vidst, at den fandt sted. Herefter fandt landsretten de øvrige betingelser i bestemmelsen for opfyldt, hvorefter landsretten var enig med byretten i, at de tiltalte skulle dømmes for menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 4.

Landsretten var endvidere enig med byretten i, at to af de tiltalte skulle dømmes for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 1, nr. 3, over for to personer ved at have anvendt vold og trusler med henblik på udnyttelse af de pågældende til at begå tyverier.

Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder for en af de tiltalte, og til 3 år for de to øvrige. Landsretten tiltrådte endvidere, at de tiltalte var blevet udvist med indrejseforbud for bestandig.

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-25-0365, 2016-25-0366 og 2016-25-0367.

 

Til top Sidst opdateret: 17-03-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk