Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Medvirken af sagkyndige dommere i en skattesag 
15-03-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 8. marts 2018 meddelt to koncernforbundne selskaber tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 19. januar 2018.
SKAT traf i 2012 afgørelse om, at det ene selskabs skattepligtige indkomst blev forhøjet med cirka 60.000.000 kr. i hvert af indkomstårene 2006-2010. Afgørelsen var blandt andet begrundet med, at selskaberne ikke havde handlet på armslængdevilkår. SKAT anvendte TNM-metoden og lod i den forbindelse afskrivninger på goodwill indgå i opgørelsen af den indkomst, som anvendtes ved sammenligning med uafhængige selskaber. Herefter fandt SKAT, at selskabets overskud var lavere end sammenlignelige uafhængige selskabers overskud i en sådan grad, at det var i strid med armslængdeprincippet.

Selskabet var uenig med SKATs beregning af overskuddet, herunder særligt at afskrivninger på goodwill skulle indgå i opgørelsen af den indkomst, som anvendtes ved sammenligning med uafhængige selskaber under TNM-metoden. Såfremt afskrivninger på goodwill var taget ud af opgørelsen af selskabets indkomst, havde selskabets overskud været på niveau med sammenlignelige uafhængige selskabers overskud i en sådan grad, at det havde været i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Selskabet klagede derfor over SKATs afgørelse til Landsskatteretten, der i 2016 ændrede SKATs afgørelse, således at SKATs forhøjelser blev nedsat til 0 kr. for indkomstårene 2006-2010. Landsskatterettens afgørelse blev på grund af stemmelighed truffet efter retsformandens votering. To medlemmer, herunder formanden, fandt, at de konkrete afskrivninger på goodwill var uden betydning for selskabets omsætning. Landsskatteretten lagde vægt på karakteren af det i sagen omhandlede goodwill, der var opstået ved fusion af selskaber, og understregede, at der ikke i øvrigt var taget stilling til, om og i hvilke tilfælde afskrivninger på goodwill skulle indgå i opgørelsen af den indkomst, som anvendtes ved sammenligning med uafhængige selskaber under TNM-metoden.

Herefter stævnede Skatteministeriet selskabet og dets moderselskab ved Københavns Byret, der henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Selskaberne anmodede landsretten om, at landsretten skulle tiltrædes af to sagkyndige medlemmer. Landsretten tog ikke anmodningen til følge. Landsretten henviste til, at sagen særligt angik en juridisk vurdering af armslængdeprincippet og princippets betydning for, hvorvidt – og i givet fald på hvilken måde – der skulle tages højde for konstateret goodwill ved afgørelsen af, om en virksomhed har handlet på armslængdevilkår. Det forhold, at der ved vurderingen heraf indgik regnskabsmæssige regler og principper mv., ændrede ikke herved. Landsretten bemærkede endvidere, at forhold af regnskabsteknisk karakter, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kunne belyses ved sagkyndige erklæringer og/eller vidneførsel.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0048.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet tidligere ved afgørelse af 8. februar 2018 har givet bevilling til Højesteret i en lignende sag om medvirken af sagkyndige dommere i en afgiftssag, der er behandlet under Procesbevillingsnævnets j.nr. 2017-22-0560.
Til top Sidst opdateret: 15-03-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk