Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Lovligheden af kropsvisitationer foretaget på en retspsykiatrisk afdeling 
30-11-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 9. november 2018 meddelt en tidligere indlagt patient tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 14. juni 2018.
Patienten var i halvandet år indlagt på den retspsykiatriske afdeling på grund af en behandlingsdom for overtrædelse af våbenloven og straffelovens § 119 og § 266. I perioden for indlæggelsen blev patienten kropsvisiteret 41 gange efter henholdsvis uledsaget udgang og uovervågede besøg.

På afdelingen hvor patienten var indlagt, var der fastsat en husorden, hvorefter de indlagte patienter kunne vælge mellem et overvåget besøg på en ½ time og et uovervåget besøg på en time med en efterfølgende frivillig visitation. Patienten valgte de uovervågede besøg af en times varighed og måtte efterfølgende undergive sig kropsvisitation.

Folketingets Ombudsmand udtalte efter et tilsynsbesøg, at kropsvisitation kræver konkret mistanke og proportionalitet. Det fremgår endvidere af sagen, at Folketingets Ombudsmand umiddelbart opfattede frivilligheden i de efterfølgende visitationer efter et uovervåget besøg som ”frivillig tvang”. 

Af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 3, følger det, at overlægen uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages kropsvisitation af en patient, såfremt der er mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på afdelingen, når dette sker med henblik på at sikre, at disse ikke bliver indført eller vil blive indført i afdelingen.

Patienten anlagde sag mod den pågældende region med påstand om godtgørelse for ulovlige kropsvisitationer.

Byretten fandt, at der ikke var grundlag for at kompensere patienten for de foretagne kropsvisitationer.

Byretten fandt, at den retspsykiatriske afdeling havde været berettiget til at fastsætte regler for besøg i en husorden. Byretten fandt, at patienten havde samtykket til de kropsvisitationer, som var foretaget efter uovervågede besøg. Byretten fandt dog, at der ikke var givet et informeret samtykke for så vidt angik visitationer, som var foretaget efter udgang, hvorfor disse kropsvisitationer var omfattet af psykiatrilovens regler. Byretten fandt imidlertid, at der også for så vidt angik disse visitationer forelå den fornødne konkrete begrundelse. På trods af at de formelle regler i psykiatriloven ikke var fulgt ved visitation efter udgang, fandt byretten derfor ikke grundlag for kompensation til patienten.

Landsretten fandt, at der var givet gyldigt samtykke til samtlige kropsvisitationer

Landsretten tiltrådte, at afdelingen havde været berettiget til at fastsætte regler for besøg af hensyn til sikkerheden på afdelingen. Landsretten fandt vedrørende de konkrete visitationer, at regionen – henset til blandt andet patientens farlighed – havde været berettiget til at træffe beslutning om at visitere patienten, hvis han valgte uovervågede besøg eller uledsagede udgange. Endvidere anførte landsretten, at patienten måtte anses for at have givet samtykke til at blive visiteret, både efter uovervågede besøg og efter uledsagede udgange. Det kunne ikke tillægges betydning i sagen, at han nogle gange efterfølgende havde tilbagekaldt sit samtykke.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0348
Til top Sidst opdateret: 30-11-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk