Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Lejers indsigelse pr. e-mail mod opsigelse af lejemål 
23-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 9. september 2019 meddelt to lejere tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 29. maj 2019.
Ved brev af 31. januar 2018 opsagde udlejer et lejemål, hvor de to lejere boede, til ophør den 1. februar 2019, idet udlejer selv ønskede at benytte lejemålet. Udlejer anførte i brevet, at hvis lejerne ønskede at fremsætte indsigelse over for opsigelsen, skulle denne fremsendes senest 6 uger efter, at opsigelsen var modtaget.

V
ed e-mail af 6. marts 2018 gjorde lejerne indsigelse mod opsigelsen, idet de ikke mente, at udlejer agtede selv at bebo det lejede.

Efter udløbet af 6-ugers fristen anmodede udlejers advokat lejerne om at bekræfte, at de agtede at fraflytte lejemålet den 1. februar 2019, idet der ikke var modtaget gyldige indsigelser mod opsigelsen med henvisning til, at sådanne indsigelser ikke kan fremsendes ved brug af elektronisk post.

Udlejer udtog herefter stævning ved Boligretten på Frederiksberg med påstand om, at lejerne skulle fraflytte lejemålet. I stævningen anmodede udlejer om, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøger rettidigt havde gjort indsigelse mod opsigelsen skulle udskilles til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2, hvilket Boligretten valgte at imødekomme.

Boligretten fandt at lejerne ikke havde fremsendt en rettidig indsigelse mod udlejerens opsigelse

Boligretten lagde vægt på, at lejerne ikke på anden måde end ved en e-mail havde gjort indsigelse mod udlejers opsigelse af lejemålet. Boligretten fremhævede, at det af den dagældende lejelovs § 4 stk. 2, fremgik, at det ikke kan aftales, at meddelelser efter blandt andet lejelovens § 87 kan afgives som digitale dokumenter.

Boligretten bestemte på denne baggrund, at de to lejere skulle tilpligtes at anerkende, at de skulle fraflytte lejemålet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Under sagen for landsretten gjorde de to lejere gældende, at udlejerens opsigelse var ugyldig.

Landsretten anførte, at udvidelsen af en ankesag med et eller flere anbringender, der ikke har været pådømt i byretten som udgangspunkt bør undgås, idet landsretten i modsat fald kommer til at afsige dom som første og almindeligvis også som sidste instans.

På denne baggrund fandt landsretten henset til den begrænsning af sagen, som boligretten foretog ved at udskille spørgsmålet om indsigelsens rettidighed, samt til den omstændighed, at de nye anbringender, lejerne fremsatte for landsretten, efter landsrettens opfattelse ikke havde nær forbindelse med de anbringender, byretten tog stilling til, at der ikke var grundlag for at fravige det ovenfor anførte udgangspunkt. Landsretten tillod derfor ikke de nye anbringender fremsat.

Landsrettens stadfæstede herefter med samme begrundelse som byretten, at lejernes indsigelse ikke var fremsendt rettidigt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0271.

Til top Sidst opdateret: 23-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk