Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Injuriesag om politisk annonce 
11-05-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 10. maj 2017 meddelt Dansk Folkeparti Landsorganisationen (herefter Dansk Folkeparti) tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 23. februar 2017.

Den 23. april 2013 blev lovforslag nr. 211 om indfødsrets meddelelse førstebehandlet i Folketinget, og under debatten gav flere folketingsmedlemmer udtryk for, at regeringen havde orienteret Indfødsretsudvalget om, at Politiets Efterretningstjeneste vurderede, at en af de personer, der var optaget på lovforslaget, kunne være til fare for rigets sikkerhed, men at det var regeringens opfattelse, af den pågældende ikke skulle fjernes fra lovforslaget, da det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ikke at meddele den pågældende indfødsret. 

Den 29. maj 2013, som var dagen før lovforslaget skulle andenbehandles i Folketinget, bragte Dansk Folkeparti en annonce i flere landsdækkende aviser. Øverst i annoncen var der følgende tekst: 

”Regeringen og de andre partier deler statsborgerskaber ud med rund hånd: 

Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed

Nu bliver han dansker… 

Socialdemokraternes justitsminister Morten Bødskov kender navnet på den potentielle terrorist.

Den han vil ikke fortælle Folketinget, hvem det er blandt de knap 700… 

Han bliver nu dansk statsborger med stemmeret til Folketinget og beskyttelse imod udvisning.

D
et, synes vi i Dansk Folkeparti, er helt forkert. 

Statsborgerskab er noget helt særligt, hvor man bliver en del af det danske fællesskab. Derfor skal det ikke være let at blive statsborger, det skal være svært. Alle de andre partier – Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten, Venstre, Liberal Alliance og Konservative – tager det ikke alvorligt, de stemmer bare for. Og sammen med Enhedslisten har regeringen oven i hatten gjort det lettere at få statsborgerskab. Dansk Folkeparti siger nej! Hvad siger du?

 Lov om indfødsret 2012/1 LSF 211” 

Herefter fulgte en liste med navn og bopælskommune på de 685 personer, der var optaget på lovforslaget. 

M
ed henvisning til udtalelserne i annoncen ”Én på listen er til fare for Danmarks Sikkerhed” og ”…den potentielle terrorist…blandt de knap 700” anlagde 15 (oprindeligt 16) privatpersoner, som var optaget på lovforslaget og nævnt i annoncen, efterfølgende injuriesag mod Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis formand samt injuriesag mod en forening, der havde viderebragt annoncen på foreningens hjemmeside.

Byretten dømte Dansk Folkeparti for injurier

Byretten fandt, at Dansk Folkeparti med de omhandlede udtalelser havde rettet en beskyldning mod hver især af de 15 privatpersoner for at være til fare for Danmarks Sikkerhed og for at være potentiel terrorist. Udtalelserne var derfor udtryk for ærekrænkende sigtelser mod de 15 privatpersoner om strafbart forhold. Byretten bemærkede herved, at det forhold, at beskyldningen efter formuleringen alene rettede sig mod en enkelt af de 685 personer ikke kunne føre til et andet resultat, da det efter formuleringen af annoncen kunne være en hvilken som helst af de 685 personer, herunder de 15 privatpersoner.

Byretten fandt videre, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at der ikke var belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de 15 privatpersoner, men at annoncen samtidig var blevet bragt som led i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse. Efter en samlet vurdering af hensynet til Dansk Folkepartis ytringsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 på den ene side og hensynet til beskyttelsen af de 15 privatpersoners omdømme efter konventionens artikel 8 på den anden side fandt byretten, at Dansk Folkeparti ved fremsættelsen af beskyldningerne havde pådraget sig strafansvar efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1.

Byretten idømte Dansk Folkeparti 10 dagbøder á 1.000 kr., og herudover mortificerede byretten de omhandlede udtalelser og pålagde Dansk Folkeparti at fjerne annoncen fra partiets hjemmeside. Endvidere dømte byretten Dansk Folkeparti til at betale hver af de 15 privatpersoner en tortgodtgørelse på 10.000 kr. samt et samlet beløb til de 15 privatpersoner på 30.000 kr. til afholdelse af omkostninger til offentliggørelse af dommen.

Byretten frifandt Dansk Folkepartis formand og foreningen.

Dansk Folkeparti ankede dommen til landsretten.

Landsretten stadfæstede i al væsentlighed byrettens dom

Landsretten tiltrådte, at udtalelserne var ærekrænkelser sigtelser i form af en udtrykt mistanke om strafbart forhold mod hver især af de 15 privatpersoner.

Endvidere fandt landsretten, at udtalelserne ikke var straffrie i medfør af bestemmelsen i grundlovens § 44, idet annoncens tekst fremstod som et faktum og ikke som et referat af forhandlingerne i Folketinget om lovforslaget. Udtalelserne fandtes desuden fremsat mod bedrevidende, og de var derfor allerede af den grund heller ikke straffri i medfør af bestemmelsen i straffelovens § 269, stk. 1, 1. led, hvorefter sigtelser er straffri blandt andet, hvis de er fremsat i god tro til berettiget varetagelse af almeninteresse eller eget eller andres tarv.

Efter at have foretaget en vurdering af hensynet til Dansk Folkepartis ytringsfrihed på den ene side og hensynet til de 15 privatpersoners omdømme på den anden side, tiltrådte landsretten herefter, at Dansk Folkeparti havde pådraget sig strafansvar.

Landsretten var enig i byrettens udmåling af straf og tortgodtgørelse, og landsretten stadfæstede derfor i al væsentlighed byrettens dom. Landsrettens foretog således kun den ændring af byrettens dom, at landsretten frifandt Dansk Folkeparti for påstanden om at fjerne annoncen fra partiets hjemmeside, da annoncen på dette tidspunkt allerede var blevet fjernet fra hjemmesiden. 

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0141

 

Til top Sidst opdateret: 11-05-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk