Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Inddrivelse af et tysk afgiftskrav 
29-06-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 28. juni 2018 meddelt en tidligere afdelingsleder i et transportfirma tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 16. april 2018.
En tidligere afdelingsleder i et transportfirma var i 2003 ved en svensk domstol blevet frifundet for smugleri af spiritus ved i maj-september 1999 at have indført vodka i Sverige uden afgiftsberegning.

Den 25. november 2009 opkrævede de tyske toldmyndigheder en spiritusafgift hos den tidligere afdelingsleder, idet han ifølge de tyske toldmyndigheder i perioden maj-september 1999 havde trukket vodka ud af den tyske afgiftssuspensionsordning og omdeklareret forsendelsen til Sverige. Da den tidligere afdelingsleder ikke betalte spiritusafgiften, anmodede de tyske toldmyndigheder den 2. november 2012 SKAT om bistand til at inddrive den ubetalte fordring i medfør af EU’s inddrivelsesdirektiv. SKAT foretog herefter (forgæves) udlæg hos den tidligere afdelingsleder den 9. februar 2015. Den tidligere afdelingsleder indbragte SKAT’s udlægsforretning for fogedretten med påstand om, at udlægget skulle ophæves, subsidiært nægtes fremme. Han gjorde gældende, at sådan som sagen var oplyst, kunne eksekution af det foretagne udlæg indebære en krænkelse af hans grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt at kravet var bortfaldet ved passivitet. SKAT påstod udlægsforretningen stadfæstet og gjorde gældende, at SKAT ikke ved inddrivelse af det tyske krav i Danmark havde overtrådt internationale regler, og at fogedretten i henhold til EU’s inddrivelsesdirektiv ikke under prøvelsen af udlægsforretningens foretagelse skulle tage stilling til, om det tyske krav var bortfaldet på grund af passivitet.

Fogedretten stadfæstede SKAT’s udlægsforretning

Fogedretten fandt, at der ikke var tale om, at den samme sag var blevet prøvet to gange (ne bis in idem), og at kravet ikke kunne anses for bortfaldet ved passivitet. Fogedretten tog herefter SKAT’s påstand om stadfæstelse af den forgæves gennemførte udlægsforretning til følge.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse

Landsretten fandt, at den tidligere afdelingsleder ikke under fogedsagen kunne få prøvet indsigelserne vedrørende afgiftskravets berettigelse. Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrådte landsretten, at udlægsforretningen den 9. februar 2015 med rette var fremmet. Landsretten stadfæstede derfor fogedrettens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0231.
Til top Sidst opdateret: 29-06-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk