Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Godtgørelse efter handelsagentloven 
23-01-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 20. januar 2017 meddelt en forhandler af mobiltelefoner tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 27. oktober 2016.

Forhandleren indledte i 2001 et samarbejde med en udbyder af kommunikationsydelser. I 2011 blev der mellem parterne indgået en samarbejdsaftale, der havde til formål at fastlægge de vilkår, hvorunder forhandleren skulle formidle salg af udbyderens tjenester af mobiltelefonabonnement mv.

Senere i 2011 opsagde udbyderen samarbejdsaftalen, hvorefter forhandleren anlagde sag mod udbyderen bl.a. med påstand om godtgørelse efter handelsagentloven, idet forhandleren gjorde gældende, at parternes samarbejdsaftale var omfattet af handelsagentlovens § 2. 

Byretten frifandt udbyderen 

Byretten fandt, at den indgåede samarbejdsaftale ikke var omfattet af handelsagentloven, idet aftalerne med kunderne om køb af mobiltelefon med tilhørende abonnement ikke kunne anses for at blive indgået i agenturgiverens navn. Herefter fandt byretten, at der ikke var grundlag for at tilkende forhandleren godtgørelse efter handelsagentlovens regler.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Forhandleren ankede dommen til Østre Landsret, der besluttede at udskille spørgsmålet om, hvorvidt parternes samarbejdsforhold er omfattet af handelsagentlovens § 2, til særskilt behandling i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.

Landsretten fandt, at parternes samarbejde frem til 2009 ikke var sket i udbyderens navn, og at der således i denne periode ikke var tale om et agentforhold mellem parterne.

For så vidt angår samarbejdet fra 2009 fandt landsretten, at samarbejdet havde karakter af et agentforhold, idet en betydelig del af det samlede salg udgjordes af aftaler om kreditkøb, som blev indgået mellem kunden og udbyderen. 

Landsretten fandt imidlertid, at agentforholdet ikke var omfattet af handelsagentlovens § 2, idet telefonabonnementet, og ikke salget af mobiltelefon, måtte anses for at være det dominerende element i aftalen, hvorfor der ikke var tale om formidling af varer. 

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0618

 

Til top Sidst opdateret: 23-01-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk