Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Frihedsberøvelse af udlænding 
27-11-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 23. november 2017 meddelt en udlænding tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 5. oktober 2017.
Udlændingen er statsborger i Irak, har flere gange fået afslag på asyl, humanitært ophold og opholdstilladelse som udsendelseshindret og har ikke ret til at opholde sig i Danmark. I en længere periode har politiet forsøgt at gennemføre udsendelse af udlændingen. En del af udsendelsesproceduren har været, at udlændingen skulle møde på den irakiske ambassade i Danmark og underskrive en række dokumenter.

Udlændingen, der nu har opholdt sig i Danmark i mere end 13 år uden at opnå et opholdsgrundlag, har siden den 29. marts 2017 været frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 5, og frihedsberøvelsen har været indbragt for retten i medfør af udlændingelovens § 37, og den er flere gange blevet forlænget af byretten og landsretten.

Byretten løslod udlændingen

Den 28. september 2017 afsagde byretten kendelse om, at udlændingen skulle løslades. Byretten fandt, at betingelserne for frihedsberøvelse i udlændingelovens § 36, stk. 5, var opfyldt, da udlændingen ikke ville medvirke til udsendelsen, men byretten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, jf. udlændingelovens § 37, stk. 8, 2. pkt., at frihedsberøvelsen kunne forlænges udover 6 måneder.

Landsretten ændrede byrettens kendelse og frihedsberøvede udlændingen

Politiet kærede afgørelsen til Østre Landsret, der bestemte, at udlændingen fortsat skulle være frihedsberøvet.

Landsretten lagde vægt på, at udlændingen ikke ønskede at medvirke til udsendelsen, idet han flere gange havde nægtet at underskrive en blanket til brug for udstedelse af rejsedokumenter. Yderligere lagde landsretten vægt på, at såfremt udlændingen underskrev et sådant dokument, så kunne der udstedes rejsedokumenter til udlændingen, således at han kunne udsendes til Irak.

Landsretten fandt på denne baggrund, at den manglende udstedelse af rejsedokumenter alene kunne tilskrives udlændingens forhold, og efter forarbejderne til udlændingelovens § 36, stk. 5, ville frihedsberøvelsen herefter kunne opretholdes i en længere periode. Uanset at udlændingen hidtil havde nægtet at underskrive blanketten til brug for udstedelse af rejsedokument, fandt landsretten, at fortsat frihedsberøvelse måtte antages at kunne formå udlændingen til at underskrive en blanketten.

På denne baggrund fandt landsretten, at frihedsberøvelsen i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 5, kunne forlænges ud over 6 måneder, jf. § 37, stk. 8, 2. pkt.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0529
Til top Sidst opdateret: 27-11-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk