Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Fremlæggelse af ensidigt indhentet tilbud for en skønsmand under en sag om isoleret bevisoptagelse 
26-03-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 22. marts 2019 meddelt en virksomhed tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 2. november 2018.
Virksomheden havde solgt et parti vindspærreplader til et par, og vindspærrepladerne blev herefter indføjet i facaderne i forbindelse med opførelsen af parrets private bolig. Senere anmodede parret byretten om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn for at få afklaret et muligt erstatningskrav mod virksomheden som følge af fugtproblemer i facaden på deres bolig.

Parret stillede 15 spørgsmål i et skønstema, der blandt andet angik årsagen til fugtproblemerne og udbedringsomkostningerne i den forbindelse, og virksomheden stillede 14 supplerende spørgsmål. Der blev udmeldt en skønsmand med relevant erfaring, og der blev gennemført et syn og skøn på ejendommen. Parterne modtog herefter skønserklæringen, hvori skønsmanden havde oplistet de nødvendige udbedringstiltag samt de omkostninger, der var forbundet hermed. Skønsmanden opgjorde omkostningerne til 57.200 kr.

Parret valgte efterfølgende ensidigt at indhente flere bilag, herunder blandt andet tre tilbud på udbedring af manglerne, hvor det billigste tilbud udgjorde 1.360.618 kr. Samtidig med at parret fremsendte et supplerende spørgetema til retten, fremlagde parret også de ensidigt indhentede bilag som faktuelle oplysninger. Virksomheden protesterede imidlertid imod fremlæggelsen af bilagene.

Byretten tillod ikke de ensidigt indhentede bilag fremlagt

Byretten bemærkede, at bilagene var udarbejdet efter modtagelsen af skønserklæringen og ikke som sådan havde karakter af ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer. Byretten fandt dog, at formålet med bilagene måtte antages at være at stille spørgsmålstegn ved, om skønsmanden havde skønnet på grundlag af en korrekt og fyldestgørende vurdering af arbejdets omfang, og at påvise en markant forskel på skønsmandens opgørelse af udbedringsprisen og de indhentede tilbud. Byretten fandt efter en samlet vurdering, at det ville være i strid med retsplejelovens § 341 a, at tillade, at de ensidigt indhentede bilag blev fremlagt.

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Landsretten fandt, at formålet med fremlæggelsen af bilagene måtte antages at være at stille spørgsmålstegn ved, om skønsmanden havde udøvet sit skøn på et korrekt og fyldestgørende grundlag og at give skønsmanden mulighed for eventuelt at revurdere sin besvarelse. Landsretten fandt ikke, at det kunne antages, at bilagene skulle indgå som et selvstændigt bevis, men at de alene skulle indgå i grundlaget for de supplerende spørgsmål til skønsmanden.

På den baggrund fandt landsretten, at bilagene kunne fremlægges under retssagen med henblik på at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, selvom de var indhentet efter afgivelsen af syn- og skønserklæringen, og selvom virksomheden ikke havde været involveret i indhentelsen. Landsretten lagde herved vægt på, at virksomheden ville have mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0577.
Til top Sidst opdateret: 26-03-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk