Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Forvaring for seksualforbrydelser 
27-11-2015 

Procesbevillingsnævnet har den 26. november 2015 meddelt en tiltalt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 28. april 2015.
Tiltalte blev i byretten fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, til dels jf. § 225, § 232, § 235, stk. 2, og § 260, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 21, for en række seksualforbrydelser begået mod mindreårige piger, herunder forsøg på samleje og fuldbyrdet andet seksuelt forhold end samleje med en 13-årig pige.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte skulle idømmes forvaring, idet det blandt andet var anklagemyndighedens opfattelse, at forholdene i sagen udgjorde en ”anden alvorlig seksualforbrydelse” omfattet af straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1, og idet det af Retslægerådets udtalelse fremgik, at tiltalte måtte antages at frembyde en sådan særdeles nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring var påkrævet for at forebygge denne fare.

Byretten idømte tiltalte forvaring 

Byretten idømte tiltalte forvaring i medfør af straffelovens § 70, stk. 2, under henvisning til, at tiltalte igennem en periode på 20 år gentagne gange var dømt for seksualforbrydelser, rettet især mod personer under 15 år, at tiltalte uanset psykologisk, sexologisk behandling i tre perioder i henholdsvis 2003, 2009 og 2012 havde haft tilbagefald med sædelighedskriminalitet, at det af de lægelige oplysninger fremgik, at tiltalte frembød en sådan særdeles nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring var påkrævet for at forebygge denne fare, og at tiltalte i nærværende sag over længere tid havde opbygget og derefter udnyttet et afhængighedsforhold til en væsentligt yngre pige på 13 år.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Tiltalte ankede byrettens dom med påstand om frifindelse, navnlig således at han idømtes almindelig fængselsstraf i stedet for forvaring.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse og henviste for så vidt angik sanktionsfastsættelsen blandt andet til, at tiltalte igennem en lang periode via kontakt på blandt andet internettet havde opbygget en fortrolig og tillidsfuld relation til en 13-årig sårbar pige, at tiltalte som optakt til mødet med pigen, der var meget yngre end ham, havde lagt op til, at de skulle mødes og have seksuelt samvær, og at tiltalte flere gange under det forholdsvis lange møde havde udsat pigen for andet seksuelt forhold end samleje, herunder af en i forhold til pigens alder avanceret karakter, og forsøg på samleje. Landsretten tiltrådte således, at de forhold, som tiltalte var fundet skyldig i, udgjorde en alvorlig seksualforbrydelse, jf. straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2015-25-0156.
Til top Sidst opdateret: 27-11-2015 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk