Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Forsørgertabserstatning og overgangsbeløb i anledning af forsinket diagnosticering af kræft. 
20-10-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 12. oktober 2017 meddelt Ankenævnet for Patienterstatningen tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 19. maj 2017.
En mand fik i 2005 fjernet venstre testikel på grund af testikelkræft. Efter operationen fandt man en forstørret lymfeknude, og manden modtog derfor strålebehandling i 2005 og 2006. Primo 2006 konstaterede man en knude i venstre del af pungen, hvorfor manden blev opereret. Efter operationen blev der gennemført en helkropsscanning af manden, hvor resultatet var upåfaldende. Manden var herefter løbende til kontrol på hospitalet, hvor han blev scannet. Da manden tillige havde gener fra de øvre luftveje, blev hans brystregion endvidere røntgenundersøgt. Medio 2008 tilkom en hævelse i mandens hals, hvilket viste sig at skyldes recidiv af kræften, hvorfor manden blev indlagt på hospitalet, hvor han modtog kemoterapi. Efter udskrivelsen modtog han fortsat ambulant kemoterapi.

I slutningen af marts 2009 kontaktede manden hospitalet, idet han klagede over synkebesvær. I starten af april 2009 svarede hospitalet, at man ikke havde nogen forklaring på hans symptomer, idet hospitalet dog ville henvise ham til en hjerteundersøgelse. Hospitalet foretog sig ikke yderligere i anledning af mandens henvendelse.

I juni 2009 rettede manden henvendelse til egen læge, der henviste ham til hospitalet med henblik på akut kikkertundersøgelse af maven. Kikkertundersøgelsen blev foretaget ultimo 2009 og viste, at manden havde kræft i den øverste del af bugen. Hospitalet vurderede, at kræften først skulle behandles med kemoterapi, hvorefter man operativt ville fjerne tumoren. Inden opstarten af kemoterapien i november 2009 blev manden scannet. Det blev i den forbindelse konstateret, at der var spredning af kræften til leveren, ligesom der var en ansamling i bugen. Der blev herefter, efter aftale med manden, udfyldt en terminalerklæring. Manden afgik ved døden i februar 2010.

Ægtefællen klagede over behandlingsforløbet til Patientforsikringen og Patientombuddet. Patientforsikringen fandt, at behandlingen på hospitalet i forbindelse med at manden havde klaget over synkebesvær, ikke var i overensstemmelse med den behandling, som en erfaren specialist ville have foretaget, idet der dog ikke var grundlag for at tilkende afdødes ægtefælle forsørgertabserstatning og overgangsbeløb, da det ifølge Patientforsikringen ikke var overvejende sandsynligt, at diagnoseforsinkelsen var årsag til mandens død.

Ægtefællen påklagede afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, der tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Patientombuddet udtalte desuden kritik at hospitalets behandling af manden i perioden ultimo marts 2009 til ultimo juli 2009.

Ægtefællen anlagde herefter sag mod Patienterstatningen.

Byretten frifandt Ankenævnet for Patienterstatningen

Der blev under sagen indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der blandt andet udtalte, at en korrekt diagnose på et tidligere tidspunkt med størst sandsynlighed (mere end 50%) ville have medført en længere overlevelse, men også, at det var mest sandsynligt (mere end 50%) at manden ville være død af sin grundsygdom, idet det indgik i Retslægerådets overvejelser, at sygdommen har en dårlig prognose med en 5-års overlevelse på ca. 10 procent. Byretten fandt, at behandlingen på hospitalet ikke var i overensstemmelse med den erfarne specialists standard. Retten fandt det på baggrund af udtalelsen fra Retslægerådet godtgjort, at manden med overvejende sandsynlighed ville være afgået ved døden som følge af grundsygdommen – også selvom spiserørs- og mavesækskræften var blev diagnosticeret rettidigt. Således fandt retten, at den forsinkede diagnosticering ikke var årsag til dødsfaldet, hvorfor ægtefællen ikke var berettiget til erstatning for dødsfaldet. På den baggrund frifandt byretten Ankenævnet for Patienterstatningen.  

Landsretten ændrede byrettens dom

Ægtefællen ankede byrettens dom til landsretten, der med dissens ændrede byrettens dom, således at Ankenævnet for Patienterstatningen blev dømt til at anerkende, at ægtefællen var berettiget til fuld forsørgertabserstatning og til fuldt overgangsbeløb.

Landsrettens flertal lagde til grund, at der klart var begået fejl ved behandlingen af manden i forbindelse med diagnosticeringen af ham i 2009. Flertallet fandt det endvidere på baggrund af Retslægerådets udtalelse bevist, at manden levede kortere som følge af den forsinkede diagnosticering af kræften i 2009, ligesom forløbet af mandens grundsygdom følgelig blev påvirket deraf. På den baggrund fandt flertallet, at det fremrykkede dødstidspunkt, og den deraf følgende forkortede levetid, i sig selv måtte anses som en patientskade. Flertallet vurderede herefter, hvorvidt der var grundlag for at reducere ægtefællens erstatning som følge af mandens dårlige restlevetidsprognose, således at erstatningen skulle nedsættes, når manden, også uden den forsinkede diagnosticering, måtte forventes at dø inden for en kortere tidshorisont fra skadestidspunktet. Flertallet fandt ikke, at der var grundlag for at reducere erstatningen til ægtefællen.

Mindretallet fandt det ikke bevist, at manden ville have overlevet kræften i bugen, hvis den var blevet diagnosticeret rettidigt. På den baggrund fandt mindretallet ikke, at den forsinkede diagnosticering udgjorde en patientskade, hvorfor ægtefællen ikke var berettiget til erstatning. Mindretallet lagde vægt på, at en forsinket diagnosticering af en grundsygdom, som viser sig at være uhelbredelig og medfører dødsfald, må anses for at have forvoldt en patientskade, hvis det er overvejende sandsynligt, at patienten ville have overlevet grundsygdommen, såfremt den erfarne specialist havde foretaget en rettidig diagnose.  

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0356.
Til top Sidst opdateret: 20-10-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk