Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Fordeling af erstatningsansvar mellem en beboer på et bosted og bostedet som arbejdsgiver efter en ansats personskade. 
14-07-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 13. juli 2017 meddelt et forsikringsselskab som mandatar for et bosted tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 11. april 2017.
En ansat tilkaldevikar på et bosted blev den 4. december 2009 hevet fat i af en beboer på bostedet. Beboeren led af infantil autisme. Den ansatte pådrog sig ved hændelsen en skulderskade. Den ansatte anlagde den 3. juni 2013 sag mod beboeren for erstatning og godtgørelse efter skulderskaden. Under sagen adciterede beboeren bostedet. Både beboeren og bostedet var ansvarsforsikrede.

Byretten dømte beboeren til at betale det fulde erstatningsbeløb

Byretten fandt, at der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og den ansattes personskade. Byretten fandt endvidere, at den ansatte ikke havde udvist egen skyld. Byretten fandt herefter, at beboeren var erstatningsansvarlig for den ansattes personskade. I forhold til bostedet som adciteret i sagen fandt byretten, at der ikke på det foreliggende grundlag var holdepunkter for at antage, at bostedet ikke havde tilrettelagt og planlagt arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved at give fornøden instruktion og føre effektivt tilsyn med arbejdsforholdene, jf. arbejdsmiljølovens §§ 16, 17, 38 og 42. Bostedet blev herefter frifundet.

Landsretten ændrede byrettens dom, således at bostedet blev dømt til at betale det fulde erstatningsbeløb

Beboeren ankede byrettens dom til landsretten i forhold til bostedet. Landsretten fandt, at bostedet havde tilsidesat sin pligt til at tilrettelægge og planlægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder ved ikke at give fornøden instruktion og føre effektivt tilsyn med arbejdsforholdene efter arbejdsmiljølovens bestemmelser. I fordelingen af erstatningsansvaret mellem beboeren og bostedet fandt landsretten, at selvom arbejdsskaden udsprang af beboerens adfærd, og selvom beboerens erstatningsansvar skal vurderes efter de samme regler, som gælder sjælsunde personer efter erstatningsansvarslovens § 24 b, at det var rimeligt, at bostedet i den indbyrdes fordeling af erstatningsansvaret mellem to erstatningsansvarlige, der begge er ansvarsforsikret, skulle bære det fulde erstatningsansvar efter erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1. Landsretten lagde vægt på, at bostedet var nærmere til at bære ansvaret for tilskadekomsten end beboeren, der på grund af autisme ikke var i stand til at reflektere over sine handlinger og ingen mulighed havde for at undgå eller forebygge sådanne skadegørende handlinger, hvorimod bostedet som ansvarlig for tilrettelæggelsen af beboerens hverdag havde den faglige kompetence og ressourcerne til at beskytte beboeren, andre brugere og personale og dermed hindre, at der skete skade.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0266.
Til top Sidst opdateret: 14-07-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk