Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Forældelsesreglen i forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5 
27-10-2017 

Procesbevillingsnævnet har den 26. oktober 2017 meddelt et ægtepar tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 7. juli 2017.
Ægteparret havde i 2007 købt en ejendom, hvor det viste sig, at ejendommens 2. etage ikke var godkendt til beboelse. I marts 2014 gjorde ægteparret et muligt erstatningsansvar gældende overfor to ejendomsmæglere, der havde stået for formidlingen i forbindelse med ejendomshandlen. Ejendomsmæglernes forsikringsselskab meddelte ægteparret, at forsikringsselskabet afviste kravet, idet forsikringsselskabet anså kravet for forældet.

Ægteparret anlagde derefter i december 2014 sag mod ejendomsmæglerne om erstatning, og forsikringsselskabet indtrådte som mandatar for ejendomsmæglerne.

Under sagen blev spørgsmålet om forældelse udskilt til særskilt behandling, og byretten fandt, at kravet var forældet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Under sagen i landsretten gjorde ægteparret gældende, at den særlige forældelsesregel i forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, fandt anvendelse på ægteparrets krav mod ejendomsmæglerne, og at der derfor var sket afbrydelse af forældelsen, da forsikringsselskabet i 2014 havde afvist kravet.

Landsretten udtalte, at det var ubestridt, at kravet mod ejendomsmæglerne ikke var forældet, da ægteparret anmeldte det til forsikringsselskabet i marts 2014, og at spørgsmålet i sagen var, om forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, fandt anvendelse, når sagen var anlagt direkte mod ejendomsmæglerne og ikke mod forsikringsselskabet, der i sagen alene optrådte som mandatar.

Landsretten fandt blandt andet på baggrund af forarbejderne til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, at bestemmelsen vedrørte krav mod forsikringsselskabet og ikke krav mod ejendomsmæglerne, hvorfor anmeldelsen til forsikringsselskabet alene afbrød forældelsen af kravet mod selskabet. Da sagen ikke var anlagt mod forsikringsselskabet, men mod ejendomsmæglerne, fandt forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, ikke anvendelse, og det fandtes uden betydning, at forsikringsselskabet var indtrådt som mandatar for ejendomsmæglerne.

Spørgsmålet om forældelse skulle herefter afgøres efter de almindelige forældelsesregler i forældelsesloven, og landsretten fandt, at kravet var forældet.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0426.
Til top Sidst opdateret: 27-10-2017 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk