Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Forældelse i forsikringssag vedrørende personskade 
06-05-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 3. maj 2019 meddelt et advokatfirma tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 5. februar 2019.
Ved et færdselsuheld i februar 2009 pådrog en mand sig en personskade, som blev anmeldt til et forsikringsselskab, der anerkendte erstatningspligten og udbetalte godtgørelse for et varigt mén på 8 procent til manden. Den 26. januar 2011 afviste forsikringsselskabet, at manden var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab og til yderligere godtgørelse for varigt mén.

Efter at være blevet anmodet herom den 3. marts 2011 fremkom Arbejdsskadestyrelsen den 10. september 2013 med en vejledende udtalelse, hvor det blev vurderet, at méngraden var 5 procent og erhvervsevnetabet mindre end 15 procent.

Ved brev af 30. september 2013, stilet til Arbejdsskadestyrelsen med kopi til forsikringsselskabet, anmodede mandens advokat Arbejdsskadestyrelsen om en revurdering. Forsikringsselskabet meddelte ved brev af 11. november 2013, der var stilet til Arbejdsskadestyrelsen med kopi til mandens advokat, at forsikringsselskabet var enig i Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 10. september 2013.

Den 18. november 2015 rykkede mandens advokat, med kopi af brevet til forsikringsselskabet, Arbejdsskadestyrelsen for en revurderet vejledende udtalelse. Forsikringsselskabet meddelte ved brev af 8. december 2015 til mandens advokat, at selskabet anså kravene i sagen for forældede.

Den 22. december 2015 fremkom Arbejdsskadestyrelsen med en revurderet vejledende udtalelse, hvor det nu blev vurderet, at manden som følge af færdselsuheldet i februar 2009 havde pådraget sig et varigt mén på 15 procent og et erhvervsevnetab på 65 procent. Mandens advokat udtrådte af sagen i januar 2016.

Manden – der mente, at hans advokat havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have forfulgt erstatningssagen behørigt over for forsikringsselskabet med den følge, at kravene i sagen forældede – lagde herefter sag an mod advokatfirmaet med nedlæggelse af en betalingspåstand svarende til erstatning for erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for varigt mén.

Retssagen angik spørgsmålet om, hvorvidt der i den periode, hvor advokaten havde bistået manden, var indtrådt forældelse, idet der var enighed mellem parterne om, at der i givet fald forelå et ansvarsgrundlag.

Byretten frifandt advokatfirmaet

Vedrørende varigt mén og erhvervsevnetab anførte retten blandt andet, at forsikringsselskabets brev af 11. november 2013 måtte forstås som en stiltiende accept af, at Arbejdsskadestyrelsen blev bedt om at revurdere sagen, og at forældelsen blev foreløbigt afbrudt, indtil den nye udtalelse forelå.

Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste anførte retten blandt andet, at forelæggelsen for Arbejdsskadestyrelsen havde betydning for mandens samlede erstatningskrav. Retten anførte videre, at da forsikringsselskabet havde anerkendt erstatningspligten og ifølge retten havde accepteret foreløbig afbrydelse af forældelsen, indtil den nye udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen forelå, fulgte det af forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, og forældelseslovens § 21, stk. 5, at forældelse tidligst indtrådte 1 år efter fremkomsten af den nye udtalelse.

Retten fandt herefter, at mandens krav ikke var forældede, da advokaten udtrådte af sagen, hvorfor advokatfirmaet ikke havde pådraget sig et erstatningsansvar.

Landsretten ændrede byrettens dom

Vedrørende varigt mén og erhvervsevnetab anførte landsretten blandt andet, at forsikringsselskabets brev af 11. november 2013 ikke kunne anses som en stiltiende accept af yderligere afbrydelse af forældelsesfristen, men at forsikringsselskabet ved brevet derimod havde bragt den foreløbige afbrydelse af forældelsesfristen til ophør. Landsretten fandt herefter, at forældelsesfristen hverken i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 5, eller forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5, kunne anses for afbrudt.

Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste lagde landsretten som ubestridt til grund, at advokaten ikke på vegne af manden havde fremsat et krav om tabt arbejdsfortjeneste over for forsikringsselskabet. Landsretten fandt allerede af den grund, at forældelsesfristen for dette krav ikke var afbrudt i medfør af forældelseslovens § 21, stk. 5, eller forsikringsaftalelovens § 29, stk. 5.

Da landsretten således fandt, at mandens krav var forældede, blev advokatfirmaet fundet erstatningsansvarlig.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0078.
Til top Sidst opdateret: 06-05-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk