Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Fastlæggelse af tidspunktet for ophør af suspension af forældelse 
25-11-2015 

Procesbevillingsnævnet har den 24. november 2015 meddelt en advokat tilladelse til anke til Højesteret af en dom, som er afsagt af Vestre Landsret den 1. juli 2015.
Sagen angik et erstatningskrav, der var rejst mod advokaten af en ejerforening som følge af, at advokaten i forbindelse med udstykning og salg af nogle sommerhuse ikke rettidigt havde fået tinglyst ejerforeningens vedtægter pantstiftende. Dette resulterede i, at vedtægterne på grund af mellemkommende pant ikke opnåede den forudsatte plads i prioritetsrækken. I forbindelse med en senere betalingsmisligholdelse fra en grundejer, der endte med en tvangsauktion, stod det klart, at advokatens fejl medførte et tab for ejerforeningen.

Hovedspørgsmålet i sagen var herefter, om erstatningskravet var forældet, idet ejerforeningen i mere end 3 år forud for sagsanlægget, havde været bekendt med fejlen, selvom det først på et senere tidspunkt stod klart, at der var opstået et faktisk tab for foreningen som følge af advokatens fejl.

Byretten lagde vægt på foreningens viden om forholdene

Byretten fandt, at suspensionen af forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, måtte anses for at være ophørt på det tidspunkt, hvor ejerforeningen var blevet bekendt med de omstændigheder, der begrundede erstatningskravet. På denne baggrund fandt byretten, at foreningens krav mod advokaten var forældet.

Landsretten lagde vægt på de faktiske konsekvenser

Flertallet af dommere i landsretten fandt, at forældelsesfristen havde været suspenderet indtil det tidspunkt, hvor det stod klart, at der var indtrådt et tab for ejerforeningen som følge af advokatens fejl. Landsrettens flertal lagde således vægt på, at der ikke var opstået et faktisk tab for foreningen på det tidspunkt, hvor den var blevet opmærksom på de omstændigheder, der kunne begrunde et erstatningskrav. Forældelsesfristen havde derfor været suspenderet længe nok til, at der ikke var indtrådt forældelse, og landsretten dømte advokaten til at betale erstatning. Landsrettens mindretal havde stemt for at stadfæste byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2015-22-0411
Til top Sidst opdateret: 25-11-2015 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk