Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Erstatning for ødelagt dør efter ransagning 
13-06-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 23. maj 2019 meddelt en udlejer tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 12. december 2018.
Udlejer var ejer af et beboelseslejemål, der var udlejet til en kvinde. I forbindelse med ransagning på øjemedet med henblik på at udfinde en eftersøgt, undvegen fange, der var lejers ekskæreste, brød politiet ind i lejemålet gennem en dør, som den eftersøgte fange havde barrikaderet.

Sagen handlede om, hvorvidt udlejer skulle tilkendes erstatning for politiets skadegørende handlinger efter retsplejelovens § 10018 h, hvorefter erstatningskrav i anledning af strafferetlig forfølgning kan rejses efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Byretten tilkendte erstatning

Byretten fandt, at politiet var erstatningsansvarlige for den skadegørende handling på tredjemands ejendom, og at der ikke – selv om der havde været tale om en lovlig politiforretning – forelå en objektiv ansvarsfrihedsgrund.

Landsretten tilkendte ikke erstatning

Landsretten fandt, at politiets fremgangsmåde under de foreliggende omstændigheder ikke kunne betegnes som uforsvarlig og uforholdsmæssigt voldsom, og at politiet derfor ikke havde handlet ansvarspådragende ved at sparke døren ind, jf. princippet i straffelovens § 13, stk. 3, og straffelovens § 14. Landsretten tog derfor anklagemyndighedens påstand om frifindelse for erstatningskravet til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0396.
Til top Sidst opdateret: 13-06-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk