Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Er kendelse om frigivelse af sikkerhedsstillelse omfattet af kærebegrænsningsreglen i rets-plejelovens § 389 a? 
29-04-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 26. april 2019 meddelt tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse afsagt af Vestre Landsret den 11. februar 2019.
Byretten havde afsagt udeblivelsesdom i en sag, hvor sagsøgte ikke havde indgivet svarskrift. Sagsøgte blev i den forbindelse pålagt at betale i alt 5.360 kr. i sagsomkostninger til sagsøger.

Sagsøgte anmodede herefter byretten om genoptagelse af sagens behandling. Byretten besluttede at genoptage sagen på betingelse af, at sagsøgte stillede sikkerhed for sagens omkostninger med i alt 5.360 kr. Den krævede sikkerhed blev herefter stillet. Der blev herefter afsagt konkursdekret over sagsøgte, hvorefter kurator meddelte, at boet ikke ønskede at indtræde i sagen. Byretten afviste som følge heraf genoptagelsen og traf i samme retsbog beslutning om at frigive sikkerhedsstillelsen til sagsøgte under konkurs.

Sagsøger kærede byrettens beslutning om frigivelsen af sikkerhedsstillelsen til Vestre Landsret.

Vestre Landsret afviste kæremålet

Landsretten afviste kæremålet med henvisning til, at byrettens afgørelse kun kunne kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a.

Landsrettens flertal henviste til, at når en sag er genoptaget, fortsætter sagens behandling ved retten, jf. retsplejelovens § 367, hvorfor byrettens afgørelse om afvisning af genoptagelsen og frigivelsen af sikkerhedsstillelsen måtte anses for at være truffet under forberedelsen af hovedforhandlingen. Flertallet anførte, at det forhold, at beslutningen om frigivelsen af sikkerhedsstillelsen i sagens natur lå efter afgørelsens om afvisning af genoptagelsen, ikke medførte, at den faldt uden for den tidsmæssige ramme for de beslutninger, som var omfattet af retsplejelovens § 389 a.

Landsrettens mindretal fandt derimod, at frigivelse af en stillet sikkerhed efter afvisning af genoptagelse af en sag, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, ikke kunne anses for at være afsagt af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse. Landsrettens mindretal fandt derfor ikke, at afgørelsen var omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0115.
Til top Sidst opdateret: 29-04-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk