Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Erhvervsevnetabserstatning til deltidsarbejdende 
01-02-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 31. januar 2019 meddelt en skadelidt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 6. september 2018.
Skadelidte, der på skadestidspunktet arbejdede som sygeplejerske på deltid, var i juli 2011 involveret i et færdselsuheld. Skadevolders motoransvarsforsikringsselskab anerkendte erstatningspligten.
Efter færdselsuheldet formåede skadelidte at genoptage sit arbejde i samme omfang og til samme løn som hidtil. Hun blev på et tidspunkt omplaceret til en anden afdeling, men der skete ikke ændringer af timeantal og løn.

I en vejledende udtalelse vurderede Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), at skadelidtes erhvervsevnetab som følge af færdselsuheldet var 15 procent. Det blev i udtalelsen anført, at hun forud for færdselsuheldet havde fuld erhvervsevne, som blev udnyttet ved arbejde på deltid, og at hun som følge af færdselsuheldet ikke længere var i stand til at arbejde på fuld tid.

Arbejdsskadestyrelsen fremkom efterfølgende med en ny vejledende udtalelse. I denne udtalelse vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at skadelidte havde funktionsmæssige begrænsninger som følge af generne efter færdselsuheldet, men at der ikke var tale om en varig indtægtsnedgang som følge af skaden, som derfor ikke havde medført et erhvervsevnetab på 15 procent.

Skadelidte anlagde herefter sag mod det erstatningspligtige motoransvarsforsikringsselskab med påstand om betaling af et beløb svarende til erstatning for et erhvervsevnetab på 15 procent.

Byretten frifandt forsikringsselskabet

Under retssagens behandling var der mellem parterne enighed om, at skadelidte forud for færdselsuheldet havde sin fulde erhvervsevne i behold, at hun som følge af generne efter færdselsuheldet ikke længere havde sin fulde erhvervsevne i behold, og at hun efter færdselsuheldet arbejdede samme timeantal og havde samme indtægt som før.

Byretten lagde til grund, at skadelidte som følge af færdselsuheldet havde visse funktionsbegrænsninger og behov for skånehensyn i forhold til det arbejde, som hun udførte forud for uheldet. Da hun var overflyttet til andet arbejde med samme løn og timeantal, fandt byretten det imidlertid ikke godtgjort, at hun havde pådraget sig et varigt erhvervsevnetab.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Skadelidte ankede byrettens dom til landsretten. Landsretten lagde blandt andet til grund, at hun, trods de funktionsmæssige begrænsninger afledt af uheldet og de aftalte skånehensyn i arbejdet, havde opretholdt sin indkomst på samme niveau som før uheldet, og at hun både før og efter uheldet havde arbejdet samme timeantal. Landsretten fandt herefter, at hun ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun ved uheldet havde pådraget sig en personskade, der havde medført et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0481.
Til top Sidst opdateret: 01-02-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk