Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Direkte krav mod entreprenør og arkitekt udenom konkursramt bygherre 
28-05-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 24. maj 2018 meddelt tre grundejerforeninger tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 7. november 2017.
De tre grundejerforeninger bestod af rækkehuse, som var opført af et større ejendomsselskab som bygherre. Nogen tid efter overdragelsen af rækkehusene til de endelige ejere konstateredes det, at der var mangler ved kvistene, og at der trængte vand ind i konstruktionen. Grundejerforeningerne rettede derfor henvendelse til bygherren.

Bygherren indledte herefter ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed en skønssag mod den udførende entreprenør og den rådgivende arkitekt, og på baggrund af skønssagen blev der indledt en almindelig voldgiftssag. Bygherren orienterede jævnligt grundejerforeningerne om voldgiftssagen mod entreprenøren og arkitekten.

Under voldgiftssagen blev bygherren imidlertid erklæret konkurs, hvorefter grundejerforeningerne for egen regning fik udbedret manglerne ved rækkehusene. Grundejerforeningerne anmeldte derfor et krav i konkursboet efter bygherren.

Da der imidlertid kun var udsigt til en ganske beskeden dividende i konkursboet anlagde grundejerforeningerne en retssag mod entreprenøren og arkitekten, idet grundejerforeningerne gjorde gældende, at de havde et direkte krav, hvilket de støttede på såvel indtrædelses- som retsbrudsbetragtninger. Under retssagen indtrådte konkursboet som hovedintervenient med påstand om, at eventuelt krav mod arkitekten og entreprenøren tilkom konkursboet, som også havde fortsat den voldgiftssag, som bygherren havde anlagt mod entreprenøren og arkitekten.

Byrettens gav delvist grundejerforeningerne medhold

Byretten fandt først, at grundejerforeningerne kunne rette et direkte krav mod arkitekten og entreprenøren ud fra retsbrudsbetragtninger, idet grundejerforeningerne, som havde afholdt udbedringsomkostningerne, var ramt af en direkte og individuel skade. Byretten fandt samtidig, at det ikke udelukkende var konkursboet, der kunne rette kravet mod entreprenøren og arkitekten.

Da byretten imidlertid fandt, at grundejernes eventuelle erstatningskrav var forældet frifandt byretten entreprenøren og arkitekten. Byretten frifandt dog også grundejerforeningerne for konkursboets selvstændige påstand om, at kravet mod entreprenøren og arkitekten tilkom konkursboet.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for et direkte krav

Grundejerforeningerne og konkursboet ankede dommen til landsretten, og for landsretten gjorde grundejerforeningerne alene gældende, at der kunne rettes et direkte krav mod entreprenøren og arkitekten på grund af indtrædelsesbetragtninger.

På denne baggrund fandt landsretten, at grundejerforeningerne ikke i konkurrence med konkursboet kunne rette et direkte krav mod arkitekten og entreprenøren. Landsretten frifandt derfor entreprenøren og arkitekten, og landsretten fandt på denne baggrund også, at der ikke var behov for at tage stilling til konkursboets påstand, hvorfor byrettens dom i sagen mellem konkursboet og grundejerforeningerne ophævedes.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-22-0596 og 2017-22-0597.
Til top Sidst opdateret: 28-05-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk