Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dødsbos påberåbelse af kreditaftalelovens § 48, stk. 2 
26-08-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 8. august 2019 meddelt et dødsbo tilladelse til anke til Højesteret af dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 22. marts 2019
En forbruger købte en bil med ejendomsforbehold. Købet blev finansieret af en kreditgiver, der straks fik transport i sælgers rettigheder i henhold til kontrakten. Forbrugeren betalte dele af købesummen kontant, og herefter skulle restkøbesummen betales i rater over en periode på 96 måneder. Et par år efter købet afgik forbrugeren ved døden og kreditgiver rettede herefter henvendelse til retten og anmeldte sin restfordring i henhold til kontrakten svarende til cirka 87.000 kr. Boet meddelte herefter kreditgiver, at boet ikke ønskede at indtræde i købekontrakten, og at bilen ville blive afleveret til kreditgiver. Bilen blev herefter solgt med et provenu på 49.000 kr., og restgælden svarende til cirka 42.000 kr. blev efterfølgende anmeldt i boet. Boet afviste kravet under henvisning til, at boet i henhold til kreditaftalelovens § 48, stk. 2, kunne tilbagelevere bilen til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Det var under sagen ubestridt, at forbrugeren i perioden op til sin død havde betalt månedlige ydelser i henhold til aftalen, hvorfor han ikke var i misligholdelse. Kreditgiver lagde herefter sag an mod boet med påstand om, at boet skulle anerkende, at kreditgiver kunne anmelde restkravet i boet.

Byretten fandt, at dødsboet ikke kunne påberåbe sig kreditaftalelovens § 48, stk. 2

Byretten kom frem til, at reglen i kreditaftalelovens § 48, stk. 2, regulerer forholdet mellem parterne i en situation, hvor der som følge af forbrugerens misligholdelse er aftalt udenretlig tilbagetagelse af det solgte, og at det under sagen kunne lægges til grund, at forbrugeren ikke havde misligholdt aftalen, ligesom der ikke forelå anticiperet misligholdelse. Byretten fandt, at dødsboet ville blive stillet bedre end den afdøde, hvis dødsboet kunne påberåbe sig kreditaftalelovens § 48, stk. 2. På denne baggrund fik kreditgiver medhold således, at boet skulle anerkende det anmeldte krav.

Landsretten stadfæstede byrettens resultat med en anden begrundelse

Landsretten fandt, at kontrakten ikke var misligholdt, da forbrugeren afgik ved døden, og at dødsfaldet ikke i sig selv kunne anses for misligholdelse eller anticiperet misligholdelse. Landsretten fandt herefter, at bestemmelsen i kreditaftalelovens § 48, stk. 2, har til formål at beskytte forbrugere, og at bestemmelsen derfor ikke kan påberåbes af et dødsbo, som vælger at misligholde kontrakten for at tilgodese arvingerne fremfor kreditor. Landsretten stadfæstede på denne baggrund byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0204.

Til top Sidst opdateret: 26-08-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk