Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Beregning af boafgift i dødsbo hvor afdøde har oprettet en fond i Liechtenstein 
18-02-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 1. februar 2019 meddelt et dødsbo tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 5. juli 2018.

Afdøde og dennes ægtefælle stiftede i starten af 1990’erne en fond i Liechtenstein. I de efterfølgende år overdrog afdøde aktierne i andre selskaber til fonden, hvorved fonden direkte og indirekte fik ejerskab over en række danske anpartsselskaber.

Afdøde og ægtefællen sad i bestyrelsen i fonden fra stiftelsen indtil afdødes død i 2013. Afdøde havde i årene efter stiftelsen haft en ubegrænset instruktionsbeføjelse over for de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Fonden havde ifølge vedtægterne fra stiftelsen haft til formål at virke som familiefond til støtte for afdøde og ægtefællens børn, men der var aldrig foretaget udlodninger til disse børn.

Spørgsmålet i sagen er navnlig, om den indre værdi i fonden skal indgå i grundlaget for beregning af boafgift i dødsboet efter afdøde. SKAT anmodede i 2015 i medfør af dødsboskiftelovens § 79, stk. 2, skifteretten om at træffe afgørelse om spørgsmålet. SKAT nedlagde i den forbindelse påstand om, at værdien af aktiver og passiver i fonden samt tilhørende indtægter og udgifter skulle indgå i grundlaget for beregning af boafgift i dødsboet. Der blev i 2015 indført nye regler om spørgsmålet i kildeskattelovens § 16 K og boafgiftslovens § 11, men der var enighed mellem parterne om, at fonden som følge af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse ikke var omfattet af de nye regler.

Skifteretten fandt, at værdien af aktiver og passiver i fonden skulle indgå i grundlaget for beregningen af boafgift i dødsboet

Skifteretten henviste blandt andet til reglerne for oprettelse af fonde og fandt, at der ikke var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondens midler fra afdødes formue. Dermed fandt skifteretten ikke, at fonden kunne anses for et selvstændigt skatte- og afgiftssubjekt efter dansk skatte- og afgiftsret. Konsekvensen heraf var ifølge skifteretten, at midler i en fond uden selvstændig skattesubjektivitet inddrages under beskatning hos stifteren og i stifterens dødsbo i afgiftsmæssig henseende. Skifteretten tog på denne baggrund SKATs påstand til følge.

Landsretten stadfæstede i hovedtræk skifterettens kendelse

Landsrettens fandt – med henvisning til den ubegrænsede instruktionsbeføjelse fra afdøde til de øvrige bestyrelsesmedlemmer – at fondens midler i hvert fald i en periode på 15 år efter stiftelsen ikke havde været effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra afdødes formue, som det er kravet efter danske regler om fonde. Landsretten tiltrådte derfor, at aktiverne i fonden skulle indgå i grundlaget for beregningen af boafgiften i dødsboet, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. § 1. Landsretten fandt det i den forbindelse uden betydning, om fonden var en gyldigt stiftet fond efter liechtensteinsk ret.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0380

Til top Sidst opdateret: 18-02-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk