Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Begrebet ”bosat” i den nordiske dødsbokonvention 
27-08-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 22. august 2018 meddelt tre arvinger tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 27. marts 2018.
Sagen udsprang af dødsboet efter en svensk statsborger, som frem til 2014 havde haft ansættelse i Danmark og havde været fuldt skattepligtig til Danmark. Den svenske statsborger havde dog altid været tilmeldt det svenske folkeregister med bopæl på hans ejendom i Sverige. Ved sin død efterlod den svenske statsborger sig tre arvinger, som var henholdsvis ægtefælle og to særbørn.

Sammen med ægtefællen ejede den svenske statsborger en ejendom beliggende i Danmark, således at ægtefællen ejede 2/3 og den svenske statsborger ejede 1/3. Ægtefællerne havde i øvrigt fuldstændigt særeje.

Den svenske statsborger blev i 2012 alvorligt syg.  Under et ophold i Danmark i efteråret 2015 blev den svenske statsborgers tilstand forværret i en sådan grad, at det var usikkert, hvorvidt han ville overleve hjemtransporten til Sverige. Den svenske statsborger blev derfor indlagt på et sygehus i Danmark, som efter aftale med det sygehus i Sverige, hvor han tidligere var blevet behandlet, overtog behandlingen af ham i den sidste del af livet.

I forbindelse med indlæggelsen på det danske sygehus skiftede den svenske statsborger folkeregisteradresse til den ejendom, som han ejede i sameje med ægtefællen, idet personalet på sygehuset havde oplyst ham om, at gratis behandling på et dansk sygehus krævede dansk folkeregisteradresse. Den svenske statsborger afgik ved døden efter ca. 3 måneders indlæggelse på det danske sygehus.

I forbindelse med skiftet af dødsboet efter den svenske statsborger gjorde SKAT gældende, at dødsboet i henhold til den nordiske dødsbokonvention skulle skiftes i Danmark, jf. konventionens art. 19, hvorefter dødsboer efter nordiske statsborgere skiftes i det land, hvor afdøde var bosat.

Skifteretten fandt, at dødsboet skulle behandles af de svenske myndigheder

Allerede fordi der i 2016 var indleveret en boopgørelse til svenske skattemyndigheder, som omfattede samtlige den afdøde svenske statsborgers aktiver, herunder ejendommen i Danmark, bestemte skifteretten, at dødsboet efter den afdøde svenske statsborger skulle behandles af de svenske myndigheder, jf. den nordiske dødsbokonventions art. 27.

SKAT kærede kendelsen til landsretten.

Landsretten ændrede skifterettens afgørelse og fastslog, at dødsboet skulle behandles af de danske myndigheder

Indledningsvist fastslog en enig landsret, at spørgsmålet om, hvor den afdøde svenske statsborger var bosat, jf. den nordiske dødsbokonventions art. 19, skulle fastlægges i overensstemmelse med det internationalprivatretlige domicilbegreb.

Landsrettens flertal fandt efter en konkret vurdering, og navnlig under hensyntagen til, at den afdøde svenske statsborger frem til 2014 havde haft sin beskæftigelse i Danmark, at han ejede 1/3 af den danske ejendom, og at han på dødstidspunktet var tilmeldt det danske folkeregister med adresse i Danmark, at den afdøde svenske statsborgers domicil var i Danmark, hvorfor dødsboet skulle behandles af de danske myndigheder. Det kunne efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet resultat, at han alene tilmeldte sig det danske folkeregister af praktiske årsager.

Landsrettens mindretal fandt efter en konkret vurdering, at den afdøde svenske statsborger på dødstidspunktet havde haft domicil i Sverige, hvorfor de svenske myndigheder skulle behandle dødsboet. Mindretallet lagde herved navnlig vægt på, at han havde været tilmeldt folkeregisteret i Sverige frem til efteråret 2015, og at alt hans bohave befandt sig i hans svenske ejendom. Det forhold, at han i efteråret 2015 tilmeldte sig det danske folkeregister som led i behandlingen på det danske sygehus, og at han siden 2007 havde været fuldt skattepligtig til Danmark kunne efter mindretallets opfattelse ikke føre til, at han havde opnået domicil i Danmark.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0178.
Til top Sidst opdateret: 27-08-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk