Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ansættelsesretlige konsekvenser af at udeblive fra en mulighedssamtale 
27-09-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 26. september 2019 meddelt en funktionær tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 2. juli 2019.

En funktionær, der var ansat som teknisk chef i en selvejende institution, sygemeldte sig den 1. september 2017 fra sit arbejde på grund af en alvorlig nyresygdom. Arbejdsgiveren indkaldte funktionæren til en samtale med henblik på udfyldelse af en mulighedserklæring med fokus på de muligheder, som funktionæren havde for at udføre arbejdsopgaver på trods af sygdommen. Arbejdsgiveren angav i forbindelse med indkaldelsen, at manglende deltagelse i mulighedssamtalen ville blive anset som misligholdelse af ansættelsesforholdet, og arbejdsgiveren tog forbehold for at stoppe funktionærens lønudbetaling samt for at hæve ansættelsen, hvis han ikke deltog i mulighedssamtalen. Arbejdsgiveren angav, at samtalen kunne tages telefonisk, hvis funktionæren ikke havde mulighed for at møde fysisk op på grund af sin sygdom.

Funktionæren meddelte arbejdsgiveren, at han ikke så noget formål med at afholde en mulighedssamtale, da han i det hele var uarbejdsdygtig. Arbejdsgiveren svarede hertil, at funktionæren havde pligt til at deltage i en sådan samtale og fastholdte mulighedssamtalen.

Da funktionæren udeblev fra mulighedssamtalen, stoppede arbejdsgiveren lønudbetaling til funktionæren og indkaldte funktionæren til en ny mulighedssamtale. Funktionæren udeblev også fra den nye mulighedssamtale, hvorefter arbejdsgiveren bortviste funktionæren.

Byretten fandt, at tilbageholdelse af løn og bortvisning var berettiget.

Byretten henviste til sygedagpengelovens § 36 a, stk. 1, hvorefter en arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring fra en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt fravær. Lønmodtageren har efter stk. 5, pligt til at møde op til en samtale med arbejdsgiveren med henblik på udfyldelse af en mulighedserklæring, der eventuelt kan afholdes telefonisk. Efter samme bestemmelse ophører lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtagere skulle have deltaget i samtalen. Herefter fandt byretten, at funktionæren ved at udeblive fra mulighedssamtalen uden at fremsende lægelig dokumentation for, at han på grund af sin sygdom var forhindret i at møde op til samtalen eller holde den telefonisk, havde misligholdt sine forpligtelser over for arbejdsgiveren på en sådan måde, at løntilbageholdelsen og bortvisningen var berettiget.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten henviste til, at funktionæren var ansat som teknisk chef, og at det efter omstændighederne, herunder de oplysninger om sygdommen, som forelå for arbejdsgiveren, var berettiget, at arbejdsgiveren ønskede en mulighedssamtale gennemført. Herefter og af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at bortvisningen var berettiget.


Landsretten fandt endvidere, at funktionæren, der havde modtaget en advarsel om, at manglende deltagelse i mulighedssamtalen kunne medføre løntilbageholdelse, ved ikke at møde til samtalen og ved ikke at fremsende lægelig dokumentation som krævet havde handlet på en sådan måde, at arbejdsgiveren havde adgang til – som et mindre indgribende skridt – at foretage tilbageholdelse af lønnen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0340

Til top Sidst opdateret: 27-09-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk