Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Anonymt vidne i straffesag 
02-01-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 27. december 2017 meddelt 3 tiltalte tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 7. november 2017.
I en straffesag var 3 personer tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192 a ved at have besiddet og anvendt en skarpladt pistol på et offentligt tilgængeligt sted.

Under sagen for byretten anmodede anklagemyndigheden om anonymitet for et vidne efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, om hemmeligholdelse af et vidnes navn, stilling og bopæl.

Anklagemyndigheden gjorde blandt andet gældende, at de tiltaltes kendskab til vidnet ikke kunne antages at have betydning for de tiltaltes forsvar, og at de tiltalte udgjorde en konkret trussel mod vidnet, blandt andet under henvisning til de tiltaltes bandetilknytning. Forsvarerne for de tiltalte bestred dette.

Byretten tog ikke anklagemyndighedens anmodning til følge

Byretten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder den usikkerhed, som efter de foreliggende oplysninger knyttede sig til vidnets relationer til de tiltalte og andre i området, at det ikke kunne antages at være uden betydning for de tiltaltes forsvar, at vidnets navn, stilling og bopæl ikke blev oplyst for de tiltalte.

Byretten tog derfor ikke anklagemyndighedens anmodning om vidneanonymitet til følge.

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til landsretten.

Landsretten lagde efter sagens oplysninger til grund, at vidnet var en almindelig borger uden bandetilknytning, og at der ikke var grundlag for at formode, at vidnet skulle have en personlig interesse i at afgive en belastende forklaring mod de tiltalte.

Landsretten lagde endvidere til grund, at de observationer, som vidnet havde forklaret politiet om, havde tilknytning til bandemiljøet og dermed et kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer.

Landsretten udtalte, at det på den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder måtte antages at være uden betydning for de tiltaltes forsvar, at de ikke fik kendskab til vidnets identitet, ligesom afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gjorde det påkrævet, at de tiltalte ikke blev gjort bekendt hermed.

Landsretten fandt derfor, at betingelserne i retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, for at bestemme, at vidnets navn, stilling og bopæl ikke måtte oplyses for de tiltalte, var opfyldt.

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2017-25-0325, 2017-25-0327 og 2017-25-0328.
Til top Sidst opdateret: 02-01-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk