Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Afvisning af en ankesag i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1 
11-04-2016 

Procesbevillingsnævnet har den 7. april 2016 meddelt en appellant tilladelse til kære til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 4. januar 2016.

Sagen omhandler en tvangsindlæggelse af appellanten i 1981, herunder lovligheden heraf samt regionens eventuelle erstatningsansvar for de helbredsmæssige skader, som appellanten gør gældende at have pådraget sig i forbindelse med tvangsindlæggelsen. 

Spørgsmålet om lovligheden af tvangsindlæggelsen blev prøvet af byretten og landsretten i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a i 1981. 

I 1997 stævnede appellanten amtskommunen med påstand om, at såvel tvangsindlæggelsen og tvangstilbageholdelsen som tvangsbehandlingen af ham i 1981 havde været ulovlig. Byretten og landsretten afviste sagen, der blev behandlet som et almindeligt civilt søgsmål, landsretten under henvisning til retskraften af dommen fra 1981. 

Også i 2001 og 2004 anlagde appellanten lignende søgsmål, herunder med påstande vedrørende såvel tvangsindlæggelsen og tvangstilbageholdelsen som den behandling, appellanten havde fået. Begge søgsmål blev endeligt afvist af samme grund som det forrige.

Byretten afviste sagen

Appellanten anlagde i 2014 på ny en almindelig civil sag. Appellanten nedlagde for byretten påstand om, at regionen skulle anerkende, at tvangsindlæggelsen af ham i 1981 og den efterfølgende tvangsbehandling var ubeføjet. Herudover nedlagde han påstand om, at regionen skulle anerkende at være erstatningsansvarlig for de helbredsmæssige skader, han havde pådraget sig som følge af tvangsindlæggelsen og den fejlagtige medicinering.

Byretten afviste sagen med henvisning til, at spørgsmålet om lovligheden af tvangsindlæggelsen var blevet endeligt afgjort af landsretten i 1981, ligesom der ikke var fremkommet sådanne nye oplysninger, at der var grundlag for en fornyet domstolsprøvelse af tvangsindlæggelsen.

Landsretten afviste ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a

Appellanten ankede dommen til landsretten med påstand om, at sagen skulle fortsætte ved byretten, subsidiært ved landsretten. Der blev ikke anført nye oplysninger til støtte for, at sagen ikke skulle afvises fra domstolene. 

Landsretten afviste ankesagen i medfør af retsplejelovens § 368 a, stk. 1, med henvisning til, at der ikke var udsigt til, at ankesagen ville få et andet udfald end i byretten, ligesom der ikke i øvrigt var grunde, der talte for, at sagen skulle behandles i to instanser. 

Sagen er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j. nr. 2016-22-0022.

Opmærksomheden henledes på, at Procesbevillingsnævnet henholdsvis den 7. august 2015, 30. september 2015 og 12. januar 2016 har meddelt tilladelse til kære til Højesteret til 3 appellanter i 3 andre sager vedrørende anvendelsesområdet for retsplejelovens § 368 a.

Disse sager blev behandlet under j.nr. 2015-22-0274, 2015-22-0278 og 2015-22-0532.

Til top Sidst opdateret: 11-04-2016 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk