Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Afvisning af ankesag efter retsplejelovens § 368 a 
29-10-2019 

Procesbevillingsnævnet har den 28. oktober 2019 meddelt en appellant tilladelse til kære til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 13. maj 2019.

Natur- og Miljøklagenævnet havde truffet afgørelse om at frede en del af appellantens ejendom, og appellanten blev som følge heraf tilkendt erstatning på 66.500 kr. Appellanten påklagede afgørelsen til Taksationskommissionen, der ikke gav appellanten medhold i klagen.

Appellanten, der mente at være berettiget til et højere erstatningsbeløb, lagde herefter sag an mod Miljøstyrelsen med påstand om betaling af 1.700.000 kr.

Byretten frifandt Miljøstyrelsen

B
yretten frifandt Miljøstyrelsen blandt andet under henvisning til, at der ikke var grundlag for at antage, at Taksationskommissionens skønsmæssige afgørelse var fejlbehæftet eller afgjort på et ufuldstændigt grundlag. Byretten fandt ikke grundlag for at lægge skønsmændenes vurdering af ejendommens handelsværdi til grund fremfor Taksationskommissionens vurdering, idet byretten særligt bemærkede, at der mellem de indhentede syn- og skønserklæringer var en betydelig uoverensstemmelse omkring fastsættelsen af ejendommens værdi efter fredningen.

Byretten fandt herefter, at appellanten ikke havde godtgjort et tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte den af Taksationskommissionen fastsatte skønsmæssige erstatning som følge af fredningen af en del af appellantens ejendom.

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

Appellanten ankede dommen til landsretten med gentagelse af sin påstand for byretten. Miljøstyrelsen nedlagde påstand om, at ankesagen skulle afvises efter retsplejelovens § 368 a, og landsretten indhentede parternes bemærkninger hertil.

Landsretten anførte, at Taksationskommissionen ved sin afgørelse havde stadfæstet en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, og at byretten, efter en bevisførelse der blandt andet omfattede to syn- og skønserklæringer, var kommet frem til samme resultat.

Herefter, og efter det der var anført til støtte for appellantens påstand, fandt landsretten, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, og da sagen ikke var af principiel karakter eller andre grunde i øvrigt talte for, at sagen skulle behandles af landsretten, blev ankesagen afvist i medfør af retsplejelovens § 368 a.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-22-0260.

Til top Sidst opdateret: 29-10-2019 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk