Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Afregistrering af medmoderskab 
27-11-2018 

Procesbevillingsnævnet har den 26. november 2018 meddelt en kvinde tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 14. september 2018.
To samlevende kvinder ønskede at få et barn sammen ved assisteret reproduktion, hvorfor de indsendte ”Samtykke og erklæring om faderskab og medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens § 27 og § 27 b)” og ”Omsorgs- og ansvarserklæring” til Statsforvaltningen.

Den ene kvinde blev efterfølgende gravid ved assisteret reproduktion og fødte en dreng.

Omkring to måneder efter barnets fødsel sendte kvinden, der var barnets biologiske mor, en anmodning om indsigelse mod det registrerede medmoderskab til Statsforvaltningen, idet den biologiske mor ønskede afregistrering af medmoderen, da medmoderen ikke havde noget med barnet at gøre. Statsforvaltningen afviste, at der kunne ske afregistrering af medmoderen.

Herefter sendte medmoderen en anmodning om indsigelse mod det registrerede medmoderskab til Statsforvaltningen, idet Statsforvaltningen imidlertid fastholdt, at der ikke kunne ske afregistrering af medmoderen. Af Statsforvaltningens svar fremgik det endvidere, at hvis medmoderen ville fastholde indsigelsen, skulle hun meddele dette til Statsforvaltningen inden 10 dage, hvorefter Statsforvaltningen ville videresende sagen til retten.

Da kvinden fastholdt indsigelsen mod det registrerede medmoderskab, indbragte Statsforvaltningen sagen for byretten.

Byretten og landsretten dømte kvinden som medmor

Byretten fandt, at eftersom kvinderne havde indsendt ”Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens §§ 27 og 27 b) og ”Omsorgs- og ansvarserklæring” til Statsforvaltningen, og eftersom den biologiske mor opfyldte betingelserne i børnelovens § 27, skulle medmoderen dømmes som sådan.

Kvinderne ankede dommen til landsretten, der stadfæstede byrettens dom.

Landsretten udtalte blandt andet, at det fremgår af børnelovens § 20, stk. 4, at en kvinde kan dømmes som medmor, hvis hun efter børnelovens § 27 anses som medmor til barnet. Landsretten udtalte endvidere, at det fremgår af forarbejderne til børneloven, at det er selve samtykket til behandling med kunstig befrugtning, der danner grundlaget herfor. Et medmoderskab på baggrund af et samtykke til assisteret reproduktion kan således på samme måde som et genetisk faderskab fastslås ved dom. Endelig udtalte landsretten, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til børneloven giver holdepunkter for at antage, at det samtykke og den erklæring der afgives i henhold til børnelovens § 27, ikke skal have samme bindende virkning som et genetisk faderskab, ligesom det er et grundlæggende hensyn i børneloven, at et barn så vidt muligt skal have to forældre. Dette talte ifølge landsretten også entydigt for, at samtykket og erklæringen, skulle være bindende. Den omstændighed at kvinderne var enige om afregistreringen, kunne ifølge landsretten ikke føre til bortfald af medmoderskabet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0469.
Til top Sidst opdateret: 27-11-2018 
ProcesbevillingsnævnetseperatorStore Kongensgade 1-3, 2. salseperator1264 København K. seperatorTelefon: 33121320seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk