Hop til indhold
domstol.dk

Appeltilladelser 

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har til opgave at behandle ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager.

Hvor skal du sende en ansøgning om appeltilladelse til?

Du skal sende din ansøgning til:

Procesbevillingsnævnet
Rådhuspladsen 45-47, 4. sal
1550  København V.

Hvad skal din ansøgning indeholde?

Du skal skrive, hvorfor du mener, at sagen skal have appeltilladelse.

Det er desuden vigtigt, at du vedlægger følgende:

  • Kopi af de afgørelser, som domstolene har truffet i din sag
  • Andre bilag, som du mener kan have betydning for Procesbevillingsnævnets vurdering af din ansøgning.

Hvornår skal din ansøgning være modtaget i Procesbevillingsnævnet?

Det fremgår af de enkelte bestemmelser i retsplejeloven, hvornår ansøgningen skal være modtaget i Procesbevillingsnævnet. 

Det er vigtigt, at du overholder fristen, da Procesbevillingsnævnet i modsat fald kun undtagelsesvis kan behandle din ansøgning.

De almindelige frister er 2, 4 eller 8 uger i civile sager og 2 uger i straffesager.

Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor afgørelsen er truffet. Er afgørelsen således truffet en tirsdag, udløber fristen tirsdagen 2, 4 eller 8 uger efter.

Din ansøgning skal være modtaget i Procesbevillingsnævnet senest ved udløbet af sekretariatets kontortid den dag ansøgningsfristen udløber. Er denne dag en lørdag, en søndag eller en anden helligdag, skal ansøgningen være sekretariatet i hænde senest den forudgående arbejdsdag.

Sekretariatet har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00.

Procesbevillingsnævnets behandling af en ansøgning om appeltilladelse er gratis.

Til top Sidst opdateret: 06-07-2010 
ProcesbevillingsnævnetseperatorRådhuspladsen 45-47seperator1550 København V. seperatorTelefon: 33121320seperatorFax: 33121077seperatorEmail: post@procesbevillingsnaevnet.dk