Pressekontaktdommerne kan blandt andet:
- Forklare indholdet af reglerne og give oplysninger om retspraksis.
- Udtale sig om afgørelser afsagt af den ret, hvor de hver især er ansat.
- I forbindelse med konkrete sager – når dommen er færdigskrevet – hjælpe med at forklare indholdet af dommen, for eksempel hvad der er domfældt for, og hvad retten har lagt vægt på i sin begrundelse.
- Udtale sig i deres egenskab af at være dommere – ikke på rettens eller Danmarks Domstoles vegne.
- Udtale sig til baggrund, men kan også udtale sig til citat.
Hvis du har spørgsmål til lokale administrative forhold, kan du henvende dig til retspræsidenten.
Hvis du har spørgsmål om generelle administrative forhold i Danmarks Domstole, kan du kontakte Domstolsstyrelsen.
Pressekontaktdommerne kommer ikke med vurderinger af den konkrete afgørelse.