I en nævningesag ved retten i Odense er der i dag kl. 13.00 afsagt dom
over en 47 årig mand af udenlandsk afstamning, der var tiltalt for forsøg på manddrab ved den 16. april 2011 at have stukket to yngre kvinder
A og B med en køkkenkniv henholdsvis 4 og 2 gange i mave og brystregionen i den hensigt at slå dem ihjel. Kvinderne overlevede, idet
de umiddelbart efter modtog førstehjælp og straks blev bragt til Odense Universitets Hospital, hvor de blev opereret.
Alle dommere og alle nævninge udtalte følgende i skyldkendelsen:
”Det lægges efter tiltaltes egen og A’s og B’s forklaringer til grund, at tiltalte medbringende en kokkekniv i jakkelommen forlod sin lejlighed ………. og henvendte sig ved sin underbo A’s lejlighed, og at han derefter tilføjede hende flere stik med kniven i mave- og brystregion, samt at han
i umiddelbar forlængelse heraf med samme kniv tildelte B flere knivstik i mave- og brystregion.
Efter oplysningerne i politiattesterne, i overlægens supplerende udtalelse
og hans forklaring lægges det til grund, at tiltalte ramte A med 4 mindst
5 cm dybe stik. Dette bragte A i overhængende livsfare, og de skader, hun fik på lunge, lever og tarm, ville have været dødelige, såfremt hun ikke havde fået førstehjælp på stedet og var blevet opereret samme nat. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ramte B med 2 knivstik, hvoraf det ene havde en dybde på mindst 5 cm og var potentielt livsfarligt.
Tiltalte har forklaret, at knivstikkeriet fandt sted 5-6 trin oppe ad trappen, da han var på vej op i sin egen lejlighed, og at A og B kom løbende efter ham. A har forklaret, at hun blev stukket ved sin hoveddør, og B har forklaret, at hun blev stukket i entreen. Vidnerne X og Y har begge forklaret, at de i umiddelbar forlængelse af knivstikkene så tiltalte stå ved eller i entreen. Det fremgår af de tekniske undersøgelser på gerningsstedet, at der blev fundet små bloddryp på trappens nederste trin, ca. 10 små blodpletter på A’s hoveddørs venstre dørgerigt og flere blodstænk på hoveddøren udvendigt. Der er ikke oplysninger om, at der ved undersøgelsen blev fundet blod andre steder på eller omkring trappen. Fundene støtter de afgivne vidneforklaringer om, hvor knivstikkeriet
fandt sted. Det er derfor bevist, at knivstikkeriet fandt sted ved og i A’s lejlighed.
Tiltalte havde i efteråret 2010 til en sagsbehandler ved Odense Kommune sagt, at han ville slå eller stikke A med en kniv, hvis hun fortsatte med at larme. Om aftenen den 15. april 2011, før han omkring midnat gik ned til A’s lejlighed og bankede på, havde tiltalte følt sig generet af støj fra lejligheden. Han medbragte en kniv med en bladlængde på ca. 19 cm, som han havde omviklet med bånd på skæftet for at kunne holde bedre fast. Han stak A gentagne gange i bryst- og maveregionen med kniven. Derefter fortsatte han med at stikke B i bryst- og maveregion. Efter overlægens forklaring lægges det til grund, at stikkene var relativt kraftige, idet de
gik gennem både hud, underhud, muskulatur og bughinde. Han har selv forklaret, at han mistede kontrollen og besindelsen, og efter overlægens forklaring må det lægges til grund, at det ene stik mod B med en bare lidt anden stikretning kunne have ramt legemspulsåren. På den baggrund er det godtgjort, at tiltalte, uanset sin mentale tilstand, må have indset det som overvejende sandsynligt, at de begge kunne dø af knivstikkene.
Det er ikke bevist, at tiltalte stak med direkte hensigt til at dræbe, ligesom det ikke er godtgjort, at B blev bragt i livsfare. Med disse ændringer er tiltalte skyldig i forsøg på manddrab i overensstemmelse med den principale tiltale.
Der var ikke noget truende eller overhængende uretmæssigt angreb på tiltalte, da han stak med kniven. Knivstikkeriet fandt ikke sted 5-6 trin oppe ad trappen som forklaret af tiltalte, og hans forklaring om, at A og B løb efter ham op ad trappen, og at han troede, at han skulle dø og derfor
forsvarede sig, må tilsidesættes. Han har således ikke befundet sig i en nødværgesituation, hvorfor han er ikke straffri.”
Retslægerådet havde afgivet erklæring om tiltaltes mentale tilstand. Det fremgik bl.a. heraf, at det var ”overvejende sandsynligt, at tiltalte befandt sig i en tilstand med sindssygeligt forvrænget virkelighedsopfattelse i tiden op til det nu påsigtede, og han er derfor omfattet af straffelovens § 16, stk. 1.”
Retslægerådet anbefalede, såfremt tiltalte blev fundet skyldig, dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om anbringelse på psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid. Endvidere påstod anklagemyndigheden udvisning af tiltalte for bestandig.
Retten fulgte ved sin dom anklagemyndighedens påstand.