Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

To tiltalte skyldige i grov vold og røveri 
26-01-2017 

 
To tiltalte mænd, A på 39 år og B på 49 år, var som de væsentlige forhold tiltalt for 2 tilfælde af grov vold og for røveri ved et nævningeting i Odense.

 

Blandt andet følgende fremgår af en netop afsagt skyldkendelse:

 

 

 

”Forhold 7 a: (vedr. vold under særdeles skærpende omstændigheder og forsøg herpå)

 

Tiltalte A har erkendt at have affyret tre skud med en pistol, men har nægtet at have udøvet vold.

 

Tiltalte B har erkendt at have slået en person én gang i hovedet med et bat.

 

Efter de tiltaltes delvise tilståelser sammenholdt med vidneforklaringerne, der støttes af de lægelige oplysninger om skaderne på F1 og F2, findes det bevist, at de tiltalte har udøvet vold og forsøg på vold.

 

Det findes således bevist, at tiltalte B med et bat tildelte F1 et slag i baghovedet med hævelse og ømhed til følge, og at tiltalte B herefter slog ud med battet efter F2, som imidlertid undgik at blive ramt, idet han skubbede B væk, hvorefter de begge væltede omkuld på jorden.

 

Det findes endvidere bevist, at tiltalte A med en skarpladt pistol kaliber 7,65 skød F2, der var ved at rejse sig op fra jorden eller netop havde rejst sig op, én gang i venstre lår med behandlingskrævende skade til følge.

 

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at optakten til episoden var, at F1, F2 og et vidne i påvirket og ophidset sindstilstand opsøgte tiltalte B på hans bopæl, hvor også tiltalte A boede, idet vidnet mistænkte tiltalte B for at have begået indbrud i vidnets fars dødsbo få dage forinden, hvorfor vidnet ville kræve det stjålne udleveret.

 

Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at et af vidnerne medbragte et bat, der dog blev efterladt op ad en hæk i nærheden af huset, inden vidnet bankede på døren og et vindue og begyndte at råbe. Da alle tre vidner begyndte at bevæge sig væk, fordi døren ikke blev åbnet, og der ikke blev svaret, kom de tiltalte rundt om huset fra hver sin side. Tiltalte B var bevæbnet med et bat, og tiltalte A var bevæbnet med en skarpladt pistol. Tiltalte B bevægede sig frem mod vidnerne, og da et af disse vendte om og gik hen mod ham, udøvede han vold og forsøg på vold som ovenfor fastslået. Tiltalte A holdt sig i baggrunden, hvorfra han affyrede først to skud, der ikke ramte nogen. Det tredje og sidste skud ramte F2 i venstre lår som ovenfor fastslået.

 

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte tiltalte As forklaring om, at de to første skud var varselsskud, der blev affyret op i luften eller ned i jorden. Retten finder det derimod ubetænkeligt at tilsidesætte tiltalte As usandsynlige og utroværdige forklaring om, at også det tredje skud blot var et varselsskud. Retten lægger til grund, at tiltalte A har affyret skuddet i retning mod F2 på en så forholdsvis kort afstand, at han i hvert fald må have anset det som overvejende sandsynligt, at skuddet ville ramme.

 

Flertallet finder det herefter under de anførte omstændigheder, hvor de tiltalte i det aflåste hus har haft tid til at tale sammen og bevæbne sig, inden de valgte at komme ud fra huset og søge en konfrontation, bevist, at de tiltalte i det hele handlede efter aftale eller stiltiende fælles forståelse. Begge de tiltalte er herefter strafferetligt ansvarlige for den samlede voldsudøvelse. Der er, uanset at vidnerne medbragte et bat, ikke grundlag for at anse nogen del af volden som udøvet i nødværge eller under nødværgelignende omstændigheder, allerede fordi ingen af de tiltalte har set nogen af vidnerne i besiddelse af battet.

 

Retten finder, at volden, der er udøvet under anvendelse af et slagvåben og et skydevåben, er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, til dels jf. § 21, men retten finder ikke, at volden har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, jf. herved straffelovens § 246. Der er herved navnlig lagt vægt på, at ingen af ofrene har været i livsfare eller er blevet påført alvorlige, varige skader.

 

De tiltalte findes derfor skyldige i vold som ovenfor anført, for så vidt angår B, der tidligere er dømt for vold, tillige jf. straffelovens § 247, stk. 1. De tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 246.

 

 

 

Forhold 9 a og b: (vedr. vold under særdeles skærpende omstændigheder og forsøg herpå samt forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed)

 

De tiltalte har erkendt, at de den omhandlede morgen opsøgte F3 på hans bopæl for at afkræve ham penge, som tiltalte A mente at have til gode. De knuste en rude i hoveddøren for at kunne tale med F3, der ikke ville åbne døren.

 

Tiltalte B har erkendt, at han nok udtalte sig som anført i anklageskriftet, og at han med en medbragt pistol affyrede tre skud udefra gennem den knuste rude. Han har erkendt sig skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1, for så vidt angår det skud, der ramte F3 i venstre fod.

 

F3 har forklaret bl.a., at han vågnede ved, at der lød et brag. Da han hørte endnu et brag, gik han ud i gangen og tændte lys. Han så en person udenfor, der havde stukket sin ene arm ind gennem den knuste rude i døren, og som forsøgte at åbne døren. En mand, som han ikke kendte, stak herefter sit hoved ind gennem åbningen i døren og derefter en pistol, som manden først rettede mod hans hoved, dernæst brystkassen og så igen mod hovedet, idet manden samtidig afkrævede ham penge. Da han afviste at skylde penge til andre end banken, skød manden ham i foden.

 

Efter de tiltaltes delvise erkendelser sammenholdt med F3s forklaring og de lægelige oplysninger om skudskader findes det bevist, at de tiltalte under anvendelse af verbale trusler og trusler med en skarpladt pistol forsøgte at true F3 til at udlevere dem penge, og at de skød ham én gang i underbenet med pistolen kaliber 7,65, da han nægtede. Det findes ikke bevist, at de to øvrige skud var rettet direkte mod F3.

 

Under de anførte omstændigheder, hvor de tiltalte har haft god tid til at tale sammen og har medbragt den skarpladte pistol, som tiltalte A få timer forinden havde benyttet til at skyde en anden person i benet med, findes det bevist, at de tiltalte i det hele handlede efter aftale eller stiltiende fælles forståelse. Begge de tiltalte er herefter strafferetligt ansvarlige for truslerne og volden.

 

Tiltalte A har ikke sandsynliggjort, at han havde et pengekrav mod F3.

 

Da truslerne og volden er udøvet i forbindelse med, at F3 blev afkrævet penge, finder retten, at de tiltalte er skyldige i forsøg på røveri. Retten finder endvidere, at volden, der er udøvet under anvendelse af et skydevåben, er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, men retten finder ikke, at volden har været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige følger, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, jf. herved straffelovens § 246. Der er herved lagt vægt på, at ofret ikke har været i livsfare eller er blevet påført alvorlige, varige skader.

 

Efter en samlet vurdering findes forsøget på røveri at være af særlig grov beskaffenhed. Der er herved lagt vægt på, at ofret er blevet opsøgt i sit private hjem, hvor han lå og sov, at tiltalte A og ofret ikke havde haft egentlig kontakt i flere år, at de tiltalte alene havde berigelse for øje, og at den grove vold blev udøvet af de tiltalte i forening efter forudgående aftale.

 

De tiltalte findes derfor skyldige i forsøg på røveri under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21. De tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 246.

 

Forhold 10: (vedr. røveri af særlig grov beskaffenhed)

 

De tiltalte har erkendt, at de den omhandlede morgen opsøgte F4 på hans bopæl for at afhente effekter, som tiltalte A mente, at F4 havde stjålet fra ham ved et indbrud. De bankede på, men da ingen åbnede, brød de ind i kolonihavehuset ved rudeknusning.

 

De tiltalte har endvidere erkendt, at de medbragte en skarpladt pistol, og at F5, der var logerende i kolonihaven, fik besked på at brække et pengeskab ned fra væggen, som de herefter fik udleveret. De tiltalte har benægtet at have truet F5 til at udlevere penge eller stoffer.

 

F5 har forklaret i overensstemmelse med de tiltaltes erkendelser og har desuden forklaret bl.a., at han med en pistol rettet mod hovedet blev truet til at udlevere 3.400 eller 4.200 kr. og to gram amfetamin.

 

F4 har forklaret bl.a., at han kender tiltalte A, og at der ikke har været uvenskab eller økonomiske udestående mellem dem. Han har ikke hørt, at A har beskyldt ham for at have begået et indbrud på As adresse. Det er rigtigt, at han hentede flere ting i As hus, da det var på vej på tvangsauktion, men det skete kun efter aftale med andre.

 

Efter de tiltaltes delvise erkendelser sammenholdt med navnlig F5s forklaring findes det bevist, at tiltalte B med en skarpladt pistol truede F5 til at brække et pengeskab ned fra væggen, som de herefter fik udleveret indeholdende 76.000 kr. og 4 stk. usb-nøgler.

 

Under de anførte omstændigheder, hvor de tiltalte har haft god tid til at tale sammen og har medbragt den skarpladte pistol, som de begge havde benyttet i timerne forinden, findes det bevist, at de tiltalte i det hele handlede efter aftale eller stiltiende fælles forståelse. Begge de tiltalte er herefter strafferetligt ansvarlige for truslerne.

 

Tiltalte A har ikke sandsynliggjort, at F4 har stjålet effekter fra ham, eller at han i øvrigt havde et pengekrav mod F4.

 

Efter en samlet vurdering findes røveriet at være af særlig grov beskaffenhed. Der er herved lagt vægt på, at ofret er blevet opsøgt i sit private hjem, hvor han måtte forventes at ligge og sove, at tiltalte A og ofret ikke havde haft egentlig kontakt i et års tid eller mere, at de tiltalte alene havde berigelse for øje, og at det tilfældige logerende offer, som søgte at gemme sig på badeværelset, blev truet med et skarpladt våben rettet mod hovedet, samt at røveriet blev begået af de tiltalte i forening efter forudgående aftale.

 

De tiltalte findes derfor skyldige i røveri under særligt skærpende omstændigheder i det ovenfor anførte omfang, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

 

Et flertal finder det ikke bevist, at røveriet ud over pengeskabet og USB-stikket også omfattede amfetamin og 3.700 kr. i kontanter.

 

Efter stemmeafgivningen findes de tiltalte skyldige efter anklageskriftet med den af flertallet anførte begrænsning.”

Ved kendelsen blev de tiltalte desuden kendt skyldige i bl.a. flere indbrudsforhold, overtrædelse af straffelovens § 252, brugstyveri af bil, og overtrædelse af straffelovens skærpede regler om våben ved besiddelse og brug af den i forhold 7, 9 og 10 nævnte pistol af mærket Mauser, kaliber 7,65."

  

Der forventes afsagt dom senere i dag.

Til top Sidst opdateret:  
Retten i OdenseseperatorAlbanigade 28seperator5000 OdenseseperatorTelefon: 66114712seperatorEmail: odense@domstol.dk