Åbne døre til lukket land
Odense Domhus inviterede i fredags til retsspil i en verden, som de færreste har mulighed for at opleve til hverdag.
Af Mads Kindberg Nielsen.
Retssalen var fyldt til bristepunktet. Selvom der hørtes en summen i krogene, herskede der nærmest en larmende tavshed. Tiltalte var placeret i retssalens centrum med foldede hænder flankeret af sin forsvarsadvokat på venstre side, mens han til højre kiggede ind i anklagerens øjne. Med ét blev stilheden brudt af de mange mennesker, der rejste sig i respekt for dommeren og hans meddommere, som i bestemt tempo gjorde deres indtræden: Retsspillet kunne begynde.
Så var scenen sat i Odense Domhus, hvor man havde inviteret til åbent hus i anledning af kulturnatten i fredags. Selvom de fleste retssager faktisk er åbne for den almene befolkning, er det sjældent den ”almindelige” borger har mulighed for at overvære en retssag, da de oftest foregår i arbejdstiden. Derfor er man i Odense Domhus glade for, at et arrangement som kulturnatten gør det muligt at fremvise lokalerne:
” Vi vil gerne vise vores bygning frem, og vi er stolte af vores ret,” siger Ruth Steenberg, der til daglig har sin gang i Odense Domhus.
Og rigtig mange mennesker havde valgt at benytte sig af tilbuddet. Der var folk inde i retssalen, der måtte stå op under hele retsspillet, som foregik i nævningeretssalen på 2. sal. Unge såvel som gamle sad naglet fast til stolen, mens interessen og spændingen lyste ud af øjnene på dem. I domhusets andre lokaler var der også mulighed for at kigge ind, og de ansatte svarede på alverdens spørgsmål fra interesserede gæster.
To knytnæveslag
Tiltalte, der er under navneforbud, var i Odense Domhus’ fiktive retsspil tiltalt for at have slået sin ex-kæreste to gange. Foran ham sad dommeren, der var iklædt blå skjorte med orange slips og med blikket stift rettet på den tiltalte. Ved sin side havde dommeren to domsmænd – en på hver side, og yderst til venstre for dommeren, sad retssekretæren og flittigt noterede begivenhedernes gang. Efter nogle indledende bemærkninger gav dommeren anklageren ordet. Han startede ud med nogle spørgsmål til selve dagen, hvor overfaldet skulle være fundet sted, og gik herefter lidt hårdere til den tiltalte:
” Kan du huske, hvordan du slog hende, og var det et hårdt eller blødt slag?”, spurgte anklageren.
Den tiltalte svarede med fast stemme:
” Med knyttet hånd, og der var ok smæk på”.
Herefter fortsatte anklageren sine spørgsmål, indtil ordet blev givet videre til forsvareren, der kort stillede tiltalte spørgsmål til hændelsesforløbet.
Ex-kæreste som vidne
Da forsvarsadvokaten var færdig med sine spørgsmål til den tiltalte, indkaldte anklageren sit første vidne, ex-kæresten.
Ligesom den tiltalte blev hun stillet spørgsmål om hændelsesforløbet, men det var tydeligt at mærke, hvordan spørgsmålene skiftede karakter fra hhv. anklager og forsvarer. Anklageren ville gerne vide, om den tiltalte var påvirket af alkohol eller rusmidler, mens forsvarerens spørgsmål mere gik på, hvorfor hun tjekkede den tiltaltes telefon og hvad hendes egen rolle havde været i episoden.
Og netop forsvareren, Jan Hollmén Olesen, synes rigtig godt om tilværelsen som advokat:
” Man kender aldrig resultatet på forhånd.” På spørgsmålet om åbent hus-arrangementet, svarer forsvarsadvokaten:
” Jeg synes, det er glimrende, at den almindelige del af befolkningen får mulighed for at se det.” Jan Hollmén Olesen har været advokat i 20 år.
Et arbejde ligesom alle andre
Men selvom man aldrig på forhånd kan forudsige hvad en retssag ender med, adskiller jobbet i et domhus sig ikke synderligt fra andre jobs. Medarbejderne i Odense Domhus beskæftiger sig dagligt med personer, der er tiltalt for et kriminelt forhold eller har en broget baggrund. De forskellige sager kan have karakter af alt lige fra drabssager til fogedsager, hvor man eksempelvis kan gøre krav på, at tiltalte betaler de penge, vedkommende skylder.
Tine Bathum, der er retssekretær i Odense Domhus, synes, at jobbet er ”afvekslende” og ”spændende”, og selvom man til tider møder nogle hårde skæbner og sidder over for eksempelvis en pædofili-tiltalt, er det et job som så mange andre:
” Man vænner sig til det,” siger Tine Bathum.
Som retssekretær er Tine Bathums opgave at sørge for ro og orden, men også at føre protokol over retssagen.
Tilfredse tilhørere
Efter dommeren havde afsagt dom i sagen, blev ordet givet frit til tilhørerne. Kommentarerne og spørgsmålene var mange, og den generelle mening var, at arrangementet havde været en succes.
Lena Hansen, der i dagens anledning agerede statist som meddommer, har til daglig normalt ingenting at gøre med domhuset. Hendes datter, der er ansat i domhuset, havde inviteret sin mor med til åbent hus-arrangementet. Efter arrangementet var det da også en glad og tilfreds mor, der stod tilbage:
” Det var sjovt at komme tæt på tingene og se min datters arbejde.”
Den tiltalte i retsspillet blev idømt 20 dages fængsel og dømt til at betale sagens omkostninger.