Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

61-årig mand idømt fængsel i 1 år for vold, undladelse af at hjælpe en livløs person og for usømmelig behandling af lig 
12-03-2013 

 
   

Ved en domsmandsret ved retten i Odense var den 61-årige T tiltalt for principalt drab efter straf­fe­lovens § 237, subsidiært legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge, me­re subsidiært vold efter straffelovens § 244 i forhold til en yngre mand A, som T havde erkendt at have skubbet, da han som udlejer skulle foretage en reparation i As lejlighed. T erkendte, at han senere samme dag fandt A død i lejligheden, og at han derfra bragte liget af A til dæmningen ved Siø, hvor han smed liget i havet.

T havde således i sagens forhold 1 nægtet sig skyldig, idet han ikke kunne erkende at hans skub og fast­holdelse af A var vold.

I forhold 2 havde T nægtet sig skyldig i at bringe hjælp til en livløs.

T erkendte sig skyldig i forhold 3 om usømmelig behandling af lig.

I dommen er anført følgende begrundelse:

Indledningsvis bemærkes, at det er anklagemyndigheden, der skal bevise Ts skyld, og dette be­vis skal være ført på en sådan måde, at der ikke er efterladt nogen rimelig tvivl.

 

Ad forhold 1

 

Efter de lægelige oplysninger lægges det til grund, at A i februar 2012 formodentlig havde et e­pi­lep­tisk anfald, men at der ikke blev foretaget tilbundsgående undersøgelser af ham, idet han udeblev fra yderligere udredning. Det lægges endvidere til grund, at A i midten af april 2012 var indlagt med næseblod og efter flere timers bevidstløshed. Der er ifølge vicestatsobducenten ingen for­kla­ring på disse to hændelser udover As alkoholmisbrug.

 

Det lægges endvidere efter vicestatsobducentens såvel skriftlige erklæringer som forklaring til grund, at årsagen til As død er uafklaret, og at der ikke er fundet tegn på vold på liget af A.

 

Det fremgår endvidere af vicestatsobducentens brev af 9. juli 2012, at det kunne tænkes, at en skade i forbindelse med faldet havde forårsaget den beskrevne blødning, men at dette må være rent spe­ku­la­tivt, ligesom vice-statsobducenten i brev af 29. august 2012 har anført, at dødsfald som følge af kram­petilfælde, eller uheldig lejring i forbindelse med alkoholbetinget bevidsthedstab, må betragtes som rent spekulative, men at dette ejheller kan udelukkes på det foreliggende grundlag.

 

Efter den foretagne alkoholundersøgelse af As lig har vicestatsobducenten dog konkluderet, at A nogen tid før dødstidspunktet har indtaget alkohol.

 

Når henses til at det efter forklaringen fra B og C må lægges til grund, at A den 3. maj 2012 ved 7-tiden købte øl, og at han umiddelbart før mødet med T omkring kl. 10.15 gik med en guldøl, har det formodningen for sig, at A indtog alkohol kort tid inden det skænderi, som D hørte, at der var mellem A og T i lejligheden.

 

På denne baggrund og henset til forklaringerne fra D og E om at T under en time efter, at han havde indfundet sig på ejendommen for at foretage reparationen hos A, påny befandt sig i haven, hvor han opførte sig som sædvanligt og talte med de øvrige lejere, kan det ikke lægges til grund, at A afgik ved døden før T forlod lejligheden omkring kl. 11.00 denne dag.

 

Uanset at det efter bevisførelsen iøvrigt må lægges til grund, at T længe havde ønsket at kom­me af med A som lejer, at T og A skændtes, at T skubbede A omkuld og holdt ham fast ind­til A blev slap i musklerne, at T senere bortskaffede liget af A og blodige genstande samt gjor­de rent i opgangen, kan det - efter de ovenfor anførte lægelige oplysninger og mod Ts be­næg­telse - ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed anses for bevist, at T er skyldig i at have dræbt A eller i at have udøvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod A, som havde dennes død til følge.

 

Derimod er det efter Ts forklaring og bevisførelsen i øvrigt ubetænkeligt at anse for bevist, at T er skyldig i at have begået vold mod A, idet han, der var både kraftigere og stærkere end A, holdt denne fast om armene, skubbede denne omkuld, sad ovenpå denne og fastholdt sit greb i ca. 1 minut til As muskler blev slappe, og han lukkede øjnene. Der er ikke efter Ts forklaring eller bevisførelsen i øvrigt oplyst omstændigheder, der kunne begrunde Ts voldsudøvelse, og han er derfor i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244.

 

Forhold 2

 

Når henses til at A forblev liggende på gulvet med lukkede øjne efter Ts voldsudøvelse, og at T undlod at foretage en nærmere undersøgelse af den tilsyneladende livløse As velbefindende eller andre foranstaltninger, samt at det må lægges til grund, at A senere samme dag afgik ved døden på lejlighedens gulv, er T skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2.

 

Forhold 3

 

I overensstemmelse med Ts erkendelse, der støttes af sagens øvrige oplysninger, er T li­ge­ledes skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3.

 

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 244, § 253, stk. 1, nr. 2, og § 139, stk. 1.

 

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af den udøvede vold sammenholdt med den li­gegyldighed T udviste overfor den tilsyneladende livløse A og den efterfølgende grove be­hand­ling af As lig.

 

Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstandene ikke til følge efter udfaldet af be­vis­vur­deringen.

 

 

Til top Sidst opdateret:  
Retten i OdenseseperatorAlbanigade 28seperator5000 OdenseseperatorTelefon: 66114712seperatorEmail: odense@domstol.dk