Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

55-årig mand dømt for at have forsøgt spirituskørsel 
20-02-2014 

 
 

I februar 2013 afsagde retten i Odense denne dom:

 

 

"Anklagemyndigheden

mod

T

 

 

Anklageskrift er modtaget den 8. oktober 2012.

 

T er tiltalt for

 

spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1,

ved den 12. juni 2012 kl. 16.40 at have forsøgt at føre personbil ….. ved …..gade i Odense, ef­ter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørs­len oversteg 0,50 promille.

 

Påstande

 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

 

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvor­til der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 jf. § 128, stk. 2.

 

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

 

Sagens oplysninger

 

Tiltalte har forklaret, at at han den 12. juni 2012 kl. 11.30 - 12.30 parkerede bilen i …..gade i Oden­se. Herefter forlod han, sammen med sin kone, bilen med henblik på at deltage i en begravelse i ….. Han lod 3 mobiltelefoner ligge i handskerummet i bilen. Den ene af telefonerne var en vagttelefon, som han skulle passe, idet han arbejder for M og havde vagt denne dag. I løbet af mindehøjtidelig­heden var han flere gange ovre ved bilen og tjekke vagttelefonen. Han vidste godt, at der skulle væ­re en mindesammenkomst efter begravelsen. Det var imidlertid kun meningen, at han skulle drikke en øl. Da det tidligere er gået galt i for­hold til, at han har fået for meget at drikke til en mindesam­men­komst, havde han allieret sig med både en nabo og svigerforældrene, hvis det skulle blive nød­ven­digt at blive hentet. Efter mindesammenkomsten gik han sam­men med sin kone over til bilen. På vej over til bilen spurgte konen, om de skulle ringe til naboen eller hendes forældre. Tiltalte oplyste, at de skulle ringe efter svigerforældrene, da de boede tættest på og kunne hente dem hurtigst. Han satte sig ind på førersædet, mens konen satte sig ind på passa­gersædet. Herefter tog han mobiltele­fo­nerne ud af handskerummet. Ca. sam­tidig med at konen var ved at ringe til forældrene, blev han kon­taktet af en løber. Løberen, som stod uden for bilen, udtalte, at de ikke skulle køre. Tiltalte sva­re­de løberen: "Det skal vi heller ikke, og hvad kommer det dig ved". Nøglen sad ikke i tændingen, men lå derimod på instrumentbrættet. Løberen talte venligt til dem og sagde, at han ville sikre sig, at de ikke kørte, og at han ville ringe efter politiet, hvis de gjorde det. K kom til stede, idet han ville se, hvorfor de allerede var gået fra mindesammen­kom­sten. Da tiltalte havde glemt sin kasket i M, gik han tilbage dertil med henblik på at hente kasketten. Han gik herefter retur til bilen. Dog husker han ikke, om han igen satte sig ind i bilen. På intet tidspunkt havde han til hensigt at køre i bilen. På et tidspunkt udtalte K, at det ikke så godt ud, at tiltalte havde nøglerne, hvorfor K tog nøg­lerne. En po­litimand kom til stede og udtalte, at tiltalte havde tænkt sig at køre i bilen. Han opfordrede 2 gan­ge politimanden til at mærke på motoren, idet han ønskede, at politimanden skulle konstatere, at bilen ikke havde været tændt. Tiltalte åbnede motorhjelmen. Motoren var hverken kold eller varm, men som omgivelserne der var ca. 25 º C. Politimanden gad ikke at mærke på bilen. Dog husker han ikke, hvad politimanden præcist sagde, men det var noget i retning af, at det ikke var nød­ven­digt. Han sagde til politimanden, at politiet skulle bevise, at han ville køre i bilen. En promille på 1,99 svarer udmærket til det alkohol, han havde indtaget under minde­sam­men­komsten. Svigerfor­æld­rene ankom samtidig med, at han kørte væk med politiet.

 

Vidnet P har forklaret, at han den 12. juni 2012 var ude på sin sædvanlige løbetur om eftermid­dagen. Han løb ad …..­gade i Odense. Her så han et ægtepar gå hen over vejen mod en sort bil ved et gult hus. Han kunne se, at konen havde fået en del at drikke. Umiddelbart så manden ikke så beruset ud, dog konstaterede han, at også manden svinge­de i sin gang. Han tænkte, at de ville køre i bilen. Da han så, at de satte sig ind i bilen, løb han tilbage til bilen. Her kunne han konstatere, at manden startede bilen. Det var tydeligt at høre, at motoren var tændt, og at der var lys i instrumentbrættet. Han sagde til tiltalte, at tiltalte var fuld, og at han ikke skulle ud at køre. Derudover sagde han til tiltalte, at tiltalte skulle sluk­ke bilen. Mens han talte med tiltalte, tændte tiltalte en cigaret. Konen sad også og røg. Mellem sæ­der­ne var der noget til at aske i. Han bemærkede ikke en mobiltelefon hos hverken tiltalte eller tiltaltes kone. Tiltalte sagde, at han ikke skulle ud at køre. Der var ikke meget par­lamenteren mellem ham og tiltalte. Han så ikke hjulene på bilen køre rundt. Bilen blev sluk­ket meget hurtigt, og tiltalte tog nøglerne ud. Tiltalte sagde, at han ikke var fuld. Til­talte stod ud af bilen og gik tilbage til selskabet. Da tiltalte atter kom ud på vejen, spurgte vidnet tiltalte, om tiltalte havde ringet efter en taxa. Vidnet udtalte, at de ikke skulle have flere begravelser, da han var blevet klar over, at tiltalte havde været til begravelse. Tiltalte sagde ikke så meget. En der kendte tiltalte udtalte, at han havde talt med tiltalte om situationen, og at tiltalte var en idiot, samt at tiltalte og tiltaltes kone skulle tage en taxa hjem. I hele forløbet, hvor vidnet var til stede, beholdt tiltalte bilnøglerne. Tiltalte gik tilbage til bilen og satte sig igen ind på førersædet. Tiltaltes kone havde en mobiltelefon i hånden. Hun tog billeder af vidnet og sagde, at de nu vid­ste, hvem han var og kunne bruge det imod ham. Vidnet valgte imidlertid at rette sit fulde fokus mod tiltalte. Politiet kom til stede, og han overværede ikke den efterfølgende politiforret­ning.

 

Vidnet politiassistent R har forklaret, at han den 12. juni 2012 ca. kl. 16.40 kørte i Havnegade. Han blev kaldt til …..gade, idet der var en mulig spritbilist. Da han kom til …..gade stod anmelderen ved siden af tiltaltes bil. En løber havde set tiltalte sætte sig ind i bilen og starte bilen. Anmelderen stod ved siden af bilen med nøglerne i hånden. Han kontrollerede bilen og mener, at han lagde en hånd på køler­hjelmen og udstødningsrøret. Han husker imidlertid ikke tydeligt denne kon­trol af sel­ve bilen. Foreholdt politirapporten, forhold 1, bilag 2, hvor der er an­ført, at bilens udstødningsrør var koldt og motorblok­ken lettere varm, forklarede vidnet, at det er ham, der har skrevet rapporten, og at det anførte betyder, at han har mærket på udstødningsrøret og på selve motoren, da han ellers i rapporten ville have anført, at der var tale om kølerhjelmen. Da han har anført, at motorblokken var lettere varm, betyder det, at hans personlige vurdering på daværende tidspunkt var, at motoren hav­de været tændt. Han husker ikke, at kølerhjelmen var åben. Tiltalte var uenig i det, der foregik, og var i det hele taget vred det meste af tiden.

 

Vidnet K har forklaret, at han den 12. juni 2012 var til en mindesammenkomst. Han er ven med til­tal­te fra M. Tiltalte og tiltaltes kone var også med til mindesammenkomsten. Han observerede ikke, at tiltalte og tiltaltes kone forlod mindesammenkomsten. Han mødte tiltalte i gården, hvor tiltalte var gået tilbage for at hente sin kasket. Tiltalte hentede kasketten og kom tilbage til gården. Her tal­te han lidt med tiltalte. Han husker ikke, hvad der blev talt om. Da han havde talt lidt med tiltalte, hør­te han tiltaltes kone H råbe op. Han husker ikke, hvad hun råbte, men det lød mærkeligt. Derfor gik han ud til H, som var udenfor porten. H diskuterede med en person i træningstøj. Man­den i træ­nings­tøjet fortalte, at han havde ringet til politiet, fordi han mente, at tiltalte ville køre bil. Vidnet var optaget af H, som han kender, og som han ved har et voldsomt temperament. H sagde til man­den i træningstøjet, at han ikke skulle blande sig, og der kom en masse "ting" ud af munden på H. Vid­net prøvede at få H væk fra manden i træningstøjet, idet han var nervøs for, at H ville gå hen til man­den. H var beruset. Han kunne ikke se, at tiltalte var påvirket af alkohol. Tæt på bilen stod man­den i træningstøj, H, tiltalte og vidnet. Vidnet skubbede H mod parkeringspladsen. Herefter gik han til­bage til tiltalte, og så vidt han husker, sad tiltalte på førersædet med benene ud af bilen. Til­tal­te havd­e en mobiltelefon i den ene hånd og bilnøglerne i den anden. Det var første gang, vidnet så bil­nøglerne. Vidnet bad tiltalte om at aflevere nøglerne til vidnet, hvilket tiltalte gjorde. En motor­cykel­betjent ankom til stedet. H blandede sig i samtalen med politimanden. Igen holdt vidnet øje med H. Han hørte ikke, hvad tiltalte talte med politimanden om, og han husker ikke, om politi­man­den følte på bilen. Politimanden spurgte til nøglerne, som vidnet oplyste, at vidnet havde i lommen. Politimanden forespurgte, om vidnet kunne styre H. Fra han havde skubbet H mod parkerings­plad­sen, gik der 40-45 minutter, indtil Hs mor med ledsager ankom til stedet. Han så ikke H ringe efter moderen. På intet tidspunkt drøftede han med tiltalte, hvordan tiltalte og tiltaltes kone skulle komme hjem.

 

Foreholdt politirapporten, forhold 1, bilag 4, som ikke er gennemlæst eller underskrevet, hvor der er anført, at han havde opfordret tiltalte og tiltaltes hustru til at ringe efter en taxa, da de begge var be­ru­sede, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han skulle have forklaret sådan til politiet. Han mener ikke, at han har forklaret sådan til politiet.

 

Der blev den 12. juni 2012 kl. 17.07 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,99 promille alkohol.

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Efter bevisførelsen, særligt vidnet P sikre, troværdige og detaljerede forklaring om, at tiltalte satte sig ind i bilen og tændte bilen, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

 

Straffen fastsættes til en bøde på 21.000 kr., jf. færdselslovens § 117, stk. 1, jf. § 53, stk. 1.

 

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

 

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra ende­lig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2.

 

Thi kendes for ret:

 

Tiltalte skal betale en bøde på 21.000 kr.

 

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

 

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort i 3 år fra endelig dom.

 

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.”

 

 

Dommen blev af tiltalte anket til landsretten, der i februar 2014 afsagde denne dom:

 

”Anklagemyndigheden

Mod

T

 

 

Odense Rets dom af  … februar 2013 (Sags nr….) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af bøden.

 

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

 

Der er enighed om, at tiltaltes førerret ikke har været inddraget under sagen.

 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet P, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

 

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han tror, at bildørene var åbne, da løberen kom hen til dem, i­det det var varmt, og bilen skulle luftes ud efter at have holdt i solden i godt 4 timer. Både han og konen sad i bilen og kiggede på deres mobiltelefoner, for hans vedkommende tjenestetelefonen. Mo­­­toren var på intet tidspunkt tændt. Fra løberen kontaktede tiltalte, og til politiet ankom, gik der ca. et kvarter. Hans svigerforældre bor tæt på og kunne hurtigt være fremme. Nærmest samtidig med at tiltaltes kone ringede til sine forældre om kørelejlighed, dukkede løberen op. Mobiltele­fo­ner­­ne lå i handskerummet, idet de ikke havde villet tage dem med til bisættelsen. De har hver deres mobiltelefon, og han har herudover en vagttelefon. Han checkede sin vagttelefon 3-4 gange under bi­sættelsen og den efterfølgende sammenkomst. Hvis hans assistance havde været nødvendig under tilkaldevagten, ville Falck eller politiet have hentet ham og kørt ham til Nyborg. Der gik et kvar­ter fra, at der blev ringet til politiet og til, at politiet nåede frem. Politimanden mærkede ikke på motor­hjelmen. Motoren havde ikke været startet.

 

Vidnet P har forklaret blandt andet, at personerne var inde i bilen, da han nåede frem til dem. Tiltal­te sad på førersædet og konen på forreste passagersæde. Motoren var da tændt. Han sagde til tiltalte, at tiltalte skulle slukke motoren og give vidnet nøglen. I hvert fald døren ved førersædet var lukket, og han tror, at også den anden bildør var lukket. Der var røg i bilen. Han husker kun, at tiltaltes ko­ne røg. Han så først en mobiltelefon, da konen tog billeder af vidnet. Han hørte intet om, at parret skul­­le hentes af svigerforældre. Mens han talte med nogle personer, der arbejdede i en gammel gul bygning på havnen ved siden af M, kom tiltalte tilbage og satte sig igen ind i bilen. En motor­cykel­be­tjent kom til stede, og vidnet bredte sine arme ud til siden for at gøre opmærksom på sig selv. Be­tjen­ten tog over, hvorefter vidnet fortsatte sin løbetur. Vidnet havde ikke nået at ringe til politiet. Der gik mellem 5 og 10 minutter, fra han henvendte sig første gang til tiltalte, og til at politiet an­kom.

 

De i byretten af vidnerne politiassistent R og K afgivne forklaringer blev dokumenteret i medfør af rets­plejelovens § 923.

 

Landsrettens begrundelse og resultat

 

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig ef­ter anklageskriftet.

 

Straffen findes passende.

 

Det tiltrædes, at tiltalte er frakendt førerretten ubetinget som sket.

 

Landsrettens stadfæster derfor dommen.

 

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

 

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten”

 

 

 

Til top Sidst opdateret:  
Retten i OdenseseperatorAlbanigade 28seperator5000 OdenseseperatorTelefon: 66114712seperatorEmail: odense@domstol.dk