Rigsretten består af indtil 15 af Højesterets dommere og et tilsvarende antal medlemmer, som udpeges af Folketinget. Folketingsmedlemmer kan ikke udpeges til medlem af Rigsretten.
Medlemmerne af Rigsretten vælges for 6 år. Der er udpeget medlemmer af Rigsretten i 1996.
Rigsretten har til opgave at påkende sager mod ministre vedrørende deres embedsførelse. Det er Folketinget, der beslutter, om der skal rejses tiltale mod en minister.
Folketinget har 5 gange rejst tiltale for Rigsretten. Den seneste sag var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen. Der blev afsagt dom i sagen den 22. juni 1995.